Yogafestival i Aarhus

På lørdag er der yogafestival i Aarhus. Det er gratis, og alle er velkomne.

Læs mere om Yoga Days 2014.

Her kan du se alle underviserne.
Jeg står for en omgang vinyasa, læs om det her.

Og her er programmet
(Klasserne er først til mølle. Husk din egen yogamåtte.)

08.00-08.30 – Råbar åbner

09.15-09.30 –  Aktivmeditation og mindfulness meditation v. Diva Sloth Jepsen (store sal)

09.30-10.45 – Guidet Ashtanga yoga v. Tanja Sofie (store sal)

10.45-11.00 . Velkomst v. Yoga Days holdet (store sal)

09.30-10.45 – Svaroopa yoga v. Charlotte Jensen (lille sal 1)

11.00-12.15 – Iyengar yoga cv. Celia Mikkelsen (store sal)

11.00-12.15 – Yoga & Bachs Blomster v. Catharina Nielsen (lille sal 1)

11.00-12.15 – Zensitiv yoga v. Lene Borresen (lille sal 2)

12.30-13.45 – Vinyasa – kom som du er –  v. Ida Skytte (store sal)

12.30-13.45 – Ashtanga yoga v. Miles Ratledge (lille sal 1)

12.30-13.45 – Hatha yoga for hofterne v. Britt Mellergaard (lille sal 2)

14.00-15.15 – Akroyoga v. Lilli Breininger (store sal)

14.00-15-15 – Familieyoga v. Sanne Bertelsen (lille sal 1)

14.00-15.15 – Iyengar yoga – af med stress – v. Ilse Gaardahl (lille sal 2)

15.30-16.45 – Kundalini yoga v. Ulla Upma Kaur Steen (store sal)

15.30-16.45 – Svaroopa yoga v. Trine Medhira Larsen (lille sal 1)

15.30-16.45 – Ayurveda v. Kathinka Søndergaard (lille sal 2)

17.00-18.00 – Mindfulness v. Birthe Moksha (store sal)

17.00-18.00 – Yin yoga v. Nadia Lunn  (lille sal 1)

17.00-18.00 – Shaktidance v. Mirva Lück Tekpreet Kaur (lille sal 2)

18.15-19.45 – Lucas King (store sal)

18.30-19.45 – Hatha Yoga v. Brian Degn (lille sal 2)

20.00-21.15 – Satsang m. Art of Living (store sal)

Forårsyoga ved Vesterhavet

Saltvandsduften i næseborene, vinden i håret, det endeløse hav, hoppe ud fra klitterne i bare tæer og trille rundt i sandet.
Jeg har altid knuselsket den jyske vestkyst. Derfor glæder jeg mig ekstra meget til at holde yogaworkshop i studiet Living Fully, der ligger ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.

Workshoppen foregår den 5. april og en af del af en lille “Jyllandsturne”, jeg er på for tiden. Først en måned på Askov Højskole, hvor jeg underviser i journalistik (og naturligvis også laver yoga og meditation med eleverne), så videre til Ringkøbing og Living Fully, hvorefter jeg fortsætter til Skanderborg på kursus i MBSR mindfulness.
Hurra for at være vendt hjem til Jylland:)

Vil du med på workshoppen, kan du se mere her på Living Fullys hjemmeside.

IMG_0370

Vesterhavskærlighed

 

Min mini Bali-guide

Mange har spurgt efter mine tips til Bali. Især omkring yoga, men også mad, steder at bo, ayurveda osv. Den lille indonesiske ø bugner af den slags, så det her er kun et lille bitte udpluk af, hvad man som turist kan boltre sig i af lækkerier:

YOGA:
Hvis du tager til Bali for at lave yoga, er byen Ubud uden tvivl stedet at starte.
Ubud huser det verdenskendte Yoga Barn med store, åbne yogastudier, et ayurvedisk behandlerområde, et lille guesthouse samt en fantastisk café, hvis menukort byder på blandt andet super sunde shakes og smoothies, panggule gurkemejeshots, friske kokosnødder og alt muligt andet helseguf, der i sig selv er hele rejsen værd. Det ugentlige skema er spækket med topklasse yoga, hvoraf mine favoritter blandt andre er anusara, yin og acro. Der er også masser af meditation, chanting og musik, og der kommer ofte kendte lærere forbi fra hele verden og holder workshops. Hold øje på hjemmesiden.
Jeg har desuden en mere udførlig artikel om mine yogaoplevelser på vej i et dansk magasin. Mere om det senere.

Derudover er der studiet Radiantly Alive, som også er populært og udbyder forskellige former for yoga. Jeg er mest til Yoga Barn, fordi det er åbent med træer, planter, og blå himmel, mens Radiantly Alive er indendørs. Prøv dig frem.

Der er desuden i Ubud en række mindre og knap så turistede steder at lave yoga og få ayurvedabehandlinger. Hold øje med skilte i rismarkerne eller spørg omkring – eller spørg mig, hvis du er mere til det.

Udenfor Ubud er der blandt andre disse lækre studier:

Desa Seni i surferbyen Canggu lidt nord for Seminyak.
Morning Light Yoga ved Uluwatu, et andet surferspot syd for Denpasar.
Power of Now Oasis, Sanur.

MAD:
Jeg elsker indonesisk mad som nasi goreng, gado gado, nasi campur osv, og på de små lokale spisesteder, warunger, kan du få en ret for under en ti’er.
I Ubud nærmest snubler man over spisesteder med rawfood og andre populære sundhedstrends, så du behøver faktisk slet ikke denne guide, blot en flybillet til Denpassar og en times taxatur til Ubud, så er du i lige midt i madmekka.
Her er alligevel en håndfuld af mine favoritter:

Dewa Warung – ligger på den hyggelige gade Jl. Goutama, samler lokale, expats og rygsækrejsende og har et væld af billige indonesiske retter på menuen.

Café Soma – lille, livlig café med masser af sunde juices og shakes samt ayurvedaretter og -drikke samt rawfood.

Bali Buda er endnu en klassiker, som jeg ofte ønsker at kunne knipse mig hen til, når jeg er sulten herhjemme i Danmark. Caféen ligger lige over for Radiantly Alive og har også en vidunderlig butik rundt om hjørnet.

Alchemy – grøn mad, grønne drikke. Jeg er ikke selv rawfoodfan, men er du det, er Alchemy et slaraffenland. Udover deres svulmende salat- og juicebarer kan du købe alt fra cashewmælk, grønkålschips, rawkager samt alverdens produkter til at lave din egen rawfood.

I byen surferbyen Canggu vil jeg anbefale: Caféen Bungalow tæt på Desa Seni. På samme vej ligger et par andre hyggelige caféer og restauranter med lækker mad, men de er ikke i samme grad tilpasset horderne af helseturister som madstederne i Ubud. Prøv også Betelnut Café tættere på Echo Beach og Deus.
I Canggu finder du også en Bali Buda, men den ligger inde i selve byen omgivet af tyk og hektisk trafik, så brug den evt. som jeg til at køre hen og tanke op af nødder, brød, kager, chokolade, naturvenligt shampoo, myggespray osv og så drøne tilbage til den mere chillede del af byen og nyde det hele.

OVERNATNING:
I Ubud har jeg tilbragt de fleste af mine nætter på Kunang Kunang Guesthouse, der med sin lille pool og udsigt over rismarkerne ligger som en fredfyldt oase på den ellers travle og turistede gade Jl. Hanoman i centrum af byen.

Lidt billigere er Goutama Homstay med lækker morgenmad og passionsfrugter dinglende fra træerne.

Yoga Barns guesthouse er også fint, men det ligger i den dyre ende i forhold til det budget, jeg rejser på. Desuden er værelserne ret mørke, og der mangler et sted, hvor man kan hænge ud og nyde solen i mellem yogatimerne. Til gengæld er det fedt at kunne gå fuldkommen yogaamok fra tidlig morgen til aften, fordi du er lige midt i det hele.

Hvis du vil lave yoga på Desa Seni i Canggu, men ikke har råd til at bo et så luksuriøst sted, er der masser af billige “homestays” i nærheden. Jeg kan anbefale Rama Homestay, der ligger få minutter fra Berawa Beach, der desværre – ligesom mange andre strande i den region – lider voldsomt at forurening.
På scooter er der fem-ti minutter til Desa Seni, mens det tager omkring tyve minutter på almindelig cykel – der på Bali bliver kaldt “push bike” – et udtryk for, hvor ualmindeligt det er at bruge benene til at fragte sig selv rundt.

På den sydlige halvø er der en række fantastiske strande, som ligger i kort scooterafstand fra hinanden, bla. Padang Padang, Bingin, Impossibles og Uluwatu, hvortil du kan gå til førnævnte Morning Light Yoga.
Jeg er mest til Bingin, hvor jeg kan anbefale det chillede og billige surferhostel Swamis, der ligger lige midt på stranden, har de sødeste ejere og et åbent yogastudio med en havudsigt så storslået, at jeg flere gange måtte knibe mig selv i armen.
Et par minutters gang op ad en klippe bag Swamis ligger to luksusresorts, som jeg også kan anbefale, hvis pengepungen er til det. Mu Bali og naboen The Temple Lodge. Begge steder har daglige yogaklasser, hvoraf jeg foretrækker Mu, hvor jeg også selv underviste et par dage. Her er der nemlig udsigt over både grønne planter, hav og infinity pool fra selve studiet, mens der på Temple Lodge er mere lukket. Til gengæld er stemningen her generelt mere åben, social og livlig – så hvis jeg var rig, ville jeg bo der og så lave yoga hos naboen.

Jeg kunne fortsætte med at remse forslag op, og det gør jeg måske en dag. En slags work in progress. Du må også meget gerne sende tips til mig og min næste tur:) Tak.

Hvis du er interesseret i øens overvældende udbud af massage, spa, wellness – den slags, kan du finde Berlingske Tidende fra den 15. februar frem, hvori jeg har skrevet en rejseartikel om netop det. God fornøjelse.

Her er et par blandede billeder fra nogle af de nævnte steder:

Alchemy, Ubud

Alchemy, Ubud

 

Turistbutik i Ubud.

Turistbutik i Ubud.

Tiltrængt kokosnød på Yoga Barns café efter en skøn anusaraklasse.

Tiltrængt kokosnød på Yoga Barns café efter en skøn anusaraklasse.

 

Yoga med Tara Judelle på Desa Seni i strandbyen Canggu.

Yoga med Tara Judelle på Desa Seni i strandbyen Canggu.

Stranden Padang Padang på den sydlige halvø.

Stranden Padang Padang på den sydlige halvø.

 

Udsigten fra resortet Mu i Bingin. Helt nede på stranden ses skønne Swamis.

Udsigten fra resortet Mu i Bingin. Helt nede på stranden ses skønne Swamis.

Et nordisk namaste

En dag kom en journalist fra Wall Street Journal forbi til en af mine klasser på Hamsa. Hun var på research for at skrive til avisen om yoga i Skandinavien, og det kom der den her artikel ud af:

“A Nordic Namaste: The Best Yoga Retreats in Scandinavia”

Efter timen bad hun om mine bud på, hvad man som nybegynder bør anskaffe. Det kom der den her miniguide ud af:

“THE GUIDE // Yoga Essentials”

Nysgerrig på ayurveda?

Her er en video fra Huffington Post om ayurveda med tips om morgenrutiner, fordøjelse, triphala, olier og andre spændende ting:


Du kan læse mere og finde hendes nyhedsbrev på hendes hjemmeside.

Det kan være svært at opstøve de forskellige urter og planter. Jeg plejer at købe mit ayurvedagrej på denne svenske hjemmeside.

Ind i mellem får vi i Danmark besøg af ayurvedalæger fra Indien, hvorfra det mange tusinde år gamle sundhedssystem jo stammer. Hold blandt andre øje med Dr. Sanjay Pisharodi, som kommer til landet i hvert fald en gang om året. Hos ham kan du gennem en personlig konsultation få et indblik i, hvad netop du og din krop vil kunne bruge ayurveda til. Jeg ændrede både morgenrutiner og kost efter mit første besøg hos ham og er virkelig taknemmelig for at have fået ayurvedaen ind i mit liv.

Glimt fra Bali

Efter mine to rejser til Bali har mange spurgt til tips og gode råd. Hvor laver du yoga, hvor spiser du, hvor bor du? Alt det vil jeg snart dele med jer i en lille mini-Baliguide.

I mellemtiden kan du evt. tage et kig på et slideshow fra den uddannelse, jeg lige har været på derude med yogalærer Tara Judelle på Desa Seni. Tara er ekstremt kompetent, og jeg kan varmt anbefale hendes uddannelser og workshops rundt omkring i verden. På et tidspunkt poster jeg også et indlæg om selve uddannelsen.

Her er billederne – smil, grin, tårer, sved og alle mine vidunderlige medstuderende fra hele verden:

Og her kan du læse mere om Tara Judelle.

Begynd her!

Den bedste gave lå og ventede på mig i posten, da jeg for nylig kom hjem efter 1,5 måneds rejse i Indonesien. Min veninde Karen Pallisgaard har skrevet den her vidunderlige bog:

Fra Bali-sol til vinter-Mols - råhygge med Karens fantastiske bog om yoga og ayurveda. Især her i kulden er ayurveda yderst brugbart for sådan en som mig.

Fra Bali-sol til vinter-Mols – råhygge med Karens nye bog om yoga og ayurveda.

Jeg knuselsker den og vil klart anbefale den til alle – også selv om man ikke betragter sig selv som begynder. Blandt utallige grunde vil jeg anbefale at få fingre i bogen, fordi Karen udover yogaens verden giver et solidt indblik i den indiske lægevidenskab ayurveda, der sammen med yoga fylder meget i mit liv – især her i vinterkulden, brrr.
Jeg mangler (heldigvis) at læse et par kapitler, så nu vil jeg brygge mig en kop ayurvedisk te (bl.a. fennikelfrø, ingefær, kanel, gurkemeje, muskatnød), rulle mig ind i et uldtæppe, smække stængerne op og lade mig inspirere af Karens velskrevne ord, brugbare fif og lækre billeder.
Hvis du gør det samme, er du in for a treat, det lover jeg!

Du kan læse et uddrag af bogen her.
Og gå på opdagelse på hendes nye blog: www.begynderyogabloggen.dk

 

 

Hjem til Bali

Det var, som om hele mit nervesystem og min krop faldt til ro, da jeg denne sommer for første gang satte mine fødder i byen Ubud på den indonesiske ø Bali. Samme følelse, som når jeg planter mine fødder i græsset hos forældre på Mols – en følelse af at være kommet hjem.
Nu rejser jeg tilbage til Bali, tilbage til yogamekkaet, til surf, til dykning, til et hjem langt væk.

Denne gang skal jeg studere med en af mine yndlingslærere Tara Judelle:

Jeg har tidligere skrevet om onlinestudiet Yogaglo, hvor man kan tage masser af fantastiske klasser med Tara Judelle og en masse andre verdensklasselærere:
Min aften med Sianna
En lille gave

iPhone-snaps fra min første tur til Bali:

IMG_8261 IMG_8288 IMG_8245 IMG_9050  IMG_8840 IMG_9363

IMG_9041 IMG_8985

 

Kærlighedserklæring til yin-yoga

En af de smukkeste yogaoplevelser nogensinde. Føler mig blød, taknemmelig, ydmyg, åben, heldig. Var lige ved at tude flere gange. Så vildt, så meget min krop har brug for det her. Der er så meget kærlighed i den form for praksis.”

Yin-yoga får mig til at tude, den kan være decideret ubehagelig, og så udfordrer den mig langt mere end selv de mest sveddryppende yogaklasser. Alligevel skrev jeg ovenstående i min dagbog lige efter en yinklasse på Bali i sommer.

Her er tre grunde til, at yin-yoga – der kort fortalt er siddende eller liggende stillinger, der normalt holdes i tre til fem minutter – i dén grad provokerer mig, men samtidig lokker mig på yogamåtten næsten hver aften derhjemme.

Ude af balance
Helt forenklet skal yin ses som modsætningen til yang, og tanken er, at de to sammen skaber balance.

Yang er for eksempel: lys, energi, sommer, aktivitet, udadvendthed, handling, yderside, muskler.
Yin er for eksempel: mørke, skygge, efterår, passivitet, indadvendthed, accept, hvile, hengivelse, kroppens led og bindevæv – det indre.

Ud fra det perspektiv står det hurtigt klart for mig, at mit liv altid har været meget yang – og dermed ude af balance. En tætpakket kalender, knald på karrieren, deadlines, planer, fester, blogging,venner omkring mig hele tiden, dynamiske yogaformer som Anusara og Vinyasa. Armene over hovedet, fremad, opad, knald på.
Så til min første yin-yogatime til en yogafestival sidste sommer i Sverige strittede min krop og mit hoved imod. Pludselig skulle jeg bare ligge stille – uden at gøre noget som helst, uden at svede, uden at arbejde… Jeg kunne slet ikke finde ud af det; det var helt nyt. Helt per automatik havde jeg lyst til at rette til, skabe handling i stillingen og stræbe efter et bestemt stræk af nogle bestemte muskler –  opnå et eller andet med det samme.
Jeg fik lyst til at råbe. Og flygte. Flygte ud af rummet og tilbage til min vante yogaform, der hylder fest, farver, glæde og handling. Tilbage til alt det, jeg var vant til.
I stedet blev jeg. Overgav mig langsomt, lod musklerne slappe af, smeltede.  Trods modstanden tog jeg yogamåtten under armen og søgte allerede dagen efter tilbage til yin-yogaen igen. Jeg fornemmede, at min stærke reaktion nok var et tegn på, at jeg i stedet for at lukke øjnene for det hellere måtte vende tilbage til stilheden på gulvet og undersøge, hvad der fik mig til at stritte så voldsomt imod.

Ser virkeligheden i øjnene
Og her ligger grund nummer to. At jeg i yin-yoga netop ikke kan flygte fra det, der rent faktisk er. Fra virkeligheden. I den yoga, jeg er vant til at lave, er der næsten hele tiden bevægelse, mens der i yin-yoga kun er stilhed og tid, masser af tid. Op til fem minutter i hver stilling. Desuden er flere af stillingerne fysisk udfordrende. Og når jeg sidder der i en intens stilling, dukker der altså ting og sager op. Alt det grimme, skyggesiderne, dæmonerne. Jeg er tvunget til at se dem direkte i øjnene. Ingen flugtveje, ingen distraktioner. Panik. Hvad gør jeg så?
Som jeg gjorde den dag i Sverige: Jeg bliver midt i ubehaget. Giver slip og lader mig smelte ind i stillingen. Og når jeg når dertil, har jeg ofte oplevet, at jeg glemmer verden omkring mig. Den opløses og forvandler sig til en nærmest hypnotisk, drømmelignende tilstand, der mest af alt minder om et syret David Lynch-univers, hvor tre timer føles som ti minutter, og hvor lyde og lugte bliver forvrænget og forstærket. Der er noget primalt, noget blottet og uberørt over det sted, yin-yogaen kan bringe mig hen. Filteret, maskerne, er væk.
Og så begynder magien at ske.
For langsomt begynder smerterne og dæmonerne at opløse sig selv. Tanker og følelser om flugt, kaos og utålmodighed fordufter ganske enkelt, når jeg ikke længere aktivt forsøger at fjerne mig fra det.  Den proces tager tid, og derfor er det kun i yin-yoga, at jeg når ind til den stilhed, der ligger inde bag uroen, larmen, men når jeg endelig når helt derind, er der en særlig mildhed og kærlighed til stede, som føles mere ægte og fin end nogensinde før, og som rummer både de lyse og de mørkere sider.
Og måske er der slet ikke så mange dæmoner til stede, måske er det snarere frygten for, at de måske skulle gemme sig derinde, der skaber panikken for at kigge efter? Uanset hvad føles det ret befriende og beroligende at vide, hvad der er rent faktisk bor derinde.

Her går grænsen
En tredje, men absolut ikke sidste, grund til at yin-yoga provokerer mig og tiltrækker mig, er, at jeg selv bliver nødt til at tage mere ansvar end til mange andre yogaklasser. Der er ingen facit, intet rigtigt/forkert. Jeg bliver bedt om at finde “tilpas dybt ind i stillingen”.
Øh, ja, men skal jeg hvile på underarmene eller på hænderne i den her stilling? Hvor langt skal jeg læne mig forover?
Svaret må jeg selv finde ved at mærke efter, min lærer kommer ikke og fortæller mig det. Jeg må selv mærke, hvor min grænse går – og hvorfor går den i øvrigt lige præcis der? Tillader mine knogler mig ikke at gå dybere, eller mangler jeg smidighed? Eller er det måske snarere noget inde i mit hoved, der holder mig tilbage?
På den måde får jeg skærpet min egen kropsbevidsthed, bliver bedre til at mærke mine grænser og får dermed nemmere ved at navigere efter, hvad der gavner mig, og hvad der ikke gør.  Fordi yin-yoga på den måde bliver en meget personlig og indadvendt praksis, er det faktisk næsten det eneste yoga, jeg i øjeblikket laver hjemme hos mig selv på stuegulvet. Til gengæld gør jeg det næsten hver aften – og det har ingen anden yogaform nogensinde fået mig til.
Derfor elsker jeg yin-yoga så højt, selv om den provokerer mig.

Her er et billede fra den yinklasse på Bali, der fik mig til at skrive citatet øverst i indlægget i min dagbog:

YinSoulshine

Sensommeryoga

Bloggen har holdt sommerpause – der kommer snart liv på den igen! Indtil da kan I se min liste over lækre septemberevents på Fitliving.dk:

5 skønne yogaevents i september

Jeg holder desuden en 2,5 times workshop i yogastudiet Yoga Collective på Vesterbro Torv i Aarhus den 22. september, mere om den senere:)
Men allerede nu kan jeg afsløre, at vi skal kigge lidt nærmere på ham her: Ganesha.

Min ven Ganesha, som jeg fandt på Bali.

Min ven Ganesha, som jeg fandt på Bali. Han kan nogle ret cool ting…

Akropoliti på Roskilde

Sammen med en masse andre yogalærere underviste jeg på årets Roskilde Festival, og det her billede er uden tvivl mit yndlings fra hele ugen: akropoliti

En akroyogaudøvende politibetjent flyvende på Line med Jeppe som spotter! Billedet er for længst blevet et hit på både almindelige og sociale medier, efter at det kom på politiets Facebook-profil i mandags:

polititak

Jeg siger også tak for en fed festival til alle – yogaen var et kæmpe hit!

Mere om akroyoga:
Min nye flamme

Mere om Roskilde Festival og yoga:
Ikke så skizo

“Fuck it”- mit nye mantra

moments

Jeg har fået et mantra!

Et mantra er et eller flere ord, som man repeterer for sig selv eller sammen med andre for at få det til at sætte sig fast i tankerne/hjertet/den gud, man eventuelt tror på. Det mest kendte mantra i yoga er nok “om/aum”, som du måske er stødt på til en yogatime, men det kan også være længere bønner på sanskrit eller ønsker, som man synger eller messer for sig selv, mens man tæller med en perlekæde.
Men historien om mit nye mantra viser, at der hverken behøver at være religion eller sanskrit indblandet anno 2013. Ordene er: “Fuck it!”

Jeg fik mit mantra for nylig under en tur til Istanbul med European Yogi Nomads – et fantastisk koncept hvor folk fra hele Europa mødes i skiftende byer for at lave en masse yoga sammen. I Istanbul holdt Chris Chavez en af weekendens første workshops, og som faste læsere af bloggen nok har bemærket, er jeg meget begejstret for ham, så jeg kunne næsten ikke sidde stille på yogamåtten af bare iver og spænding, inden vi gik i gang.
Der var bare lige det, at jeg længe har haft problemer med min venstre psoas – de dybe muskler som går fra de nederste ryghvirvler, ned over bækkenet og til toppen af lårknoglen. Psoas er vildt fascinerende – det er blandt andet den muskel, som forbinder vores overkrop med vores underkrop, og den er derfor ansvarlig for, at vi gå og stå og den har forbindelse til alle mulige andre vigtige muskler og nerver – så problemer med psoas har naturligvis bieffekter.
For mig betyder det blandt andet, at både de øverste ballemuskler og den lange muskel på ydersiden af låret trækker sig sammen og spænder op. Helt hårde og ømme.
Min første – og klassiske – strategi den dag i Istanbul var at ignorere smerterne. Jeg ville jo så gerne være med. Men kort inde i yogatimen måtte jeg stoppe. Det hele krampede op. Jeg ved fra tidligere, at jeg kan få musklerne til at slappe lidt af, hvis jeg trykker hårdt bestemte steder på dem – og det desperate forsøg bemærkede Chris.

Han kom over og bad mig ligge mig på ryggen. Så stak han sine næver ned i min mave. Ind til psoas. Og der er altså langt ind, når man nærmer sig rygsøjlen forfra, så jeg skar ansigt og tænder af smerte, mens jeg samtidig prøvede at lade være med at kæmpe imod.
Det tog tid, men langsomt gav den efter. Jo mere jeg trak vejret dybt og gav slip trods smerterne, jo mere slappede alle musklerne af, og jo mere forduftede smerterne. Vupti.
Efter at have trykket, most og masseret de spændte muskler, trykkede han let på mit solar plexus – området over navlen, under brystbenet. Jeg var lige ved at skrige og tude af smerte. Der var nemlig stadig helt hårdt og ømt.
Jeg har talt med fysioterapeuter og læger om mit psoas-issue, og der er kommet mange bud på årsager og kure. Inflammation, overbelastning af at øve håndstand, manglende muskelstyrke. Læg dig med is på, giv musklerne et stræk, træn dine muskler mere.
Chris smilede og blev ved med at trykke let på solar plexus, selv om han kunne se, hvor ondt det gjorde. Jeg gav lidt efter. Han trykkede lidt mere, smilede lidt mere.
Hans bud på problemets årsag var noget anderledes end fysioterapeuternes:
“Du skal simpelthen til at slappe lidt mere af. Ikke tænke så meget over tingene – trække mere på skuldrene,” sagde han.
Jeg vidste instinktivt, at han havde fat i noget, og det gav mig endnu flere tårer i øjnene. Jeg bekymrer mig for meget. Han fortsatte:
“Jeg giver dig nu et mantra. Du skal simpelthen sige “fuck it” mindst 20 gange hver eneste dag, så skal dine muskler nok begynde at slappe af.”
Jeg kom til at grine – så kom hele situationen ligesom ned på jorden igen. Og min krop slappede af. Selv musklerne i mit ansigt – omkring kæberne – slappede mere af.
Chris ramte spot on! Når jeg bekymrer mig, bliver stresset og presset kan jeg nogle gange mærke en let brændende smerte lige præcis i solar plexus. Bekymringerne aktiverer mit nervesystem, som går i alarmberedskab, og det får kroppen til at trække sig sammen. Ikke så meget hokus pokus i det. Tænk bare på, hvad din krop spontant gør, hvis du får et chok. Eller på hvad en bænkebidder gør, når du prikker til den…

Min fuck it-attitude resulterer blandt andet i:

- Mindre alvor, grublerier over andres tanker (“er det her indlæg nu godt nok til at publicere…lyder jeg nu dum…er der mon fejl i min anatomiske beskrivelse….”). Ja, færre ligegyldige bekymringer simpelthen. Og den attitude giver plads til mere mildhed, lethed, leg og frihed.

- At jeg kan gå min eksamen på Hamsa Yoga Studio denne weekend i møde med knap så meget nervøsitet og præstationsangst. Det skal sgu nok gå!

- At jeg navigerer mere efter lyst end fornuft. Og derfor trækker jeg stikket efter eksamen for at fejre den og livet med en tur til Bali. Kun for mig. Jeg har egentlig ikke rigtig råd eller tid, men fuck it, jeg gør det bare! Om jeg kommer til at fortryde det? Næppe!

Chapulling yoga

Selv om de folkelige protester mod Tyrkiets regering endnu ikke var brudt ud, da jeg for nylig var en uge i Istanbul med European Yogi Nomads, var det, som om de ulmede lige under overfladen.
Jeg oplevede blandt andet på egen krop, hvordan politiet med magt og tåregas afspærrede store områder af byen for at forhindre folk i at mødes på Taksim-pladsen den 1. maj. Min veninde og jeg måtte blandt andet overtale en hoteltjener til at lukke os ned i hotellets kælder og ud af en bagindgang, så vi den vej kunne slippe forbi politiet.

Chris Chavez, en af mine yndlingsyogalærere, som jeg efter hånden har skrevet en hel del om her på bloggen, har base i Istanbul, og han arrangerer i øjeblikket yoga hver dag i Gezi-parken ved Taksim. Om yoga kan gøre en forskel i forhold til urolighederne?
Her er Chris’ svar i det her interview fra Elephant Journal:

I don’t know if we can change the world—but I do know that we have the power to change ourselves. And by changing ourselves, we may inspire change in others.

Og:

Yoga is everywhere! As yogis, let’s make every moment count—let’s take our practice off the mat and let’s start to share with people who are not like us. That’s how we can make a difference. And, in fact, that is what this whole movement is about…realizing that everyone is part of the whole.

Læs interviewet her: Occupy Gezi: Istanbul’s Yoga Warriors of Peace. ~ Chris Chavez