Om første skoledag og den skrøbelige hjertemuskel

Jeg er stadig lidt omtumlet efter første weekend på min yogalæreruddannelse. Jeg har altid været ret shaky op til skolestart, og da vi lagde ud med en meditation, hvor vi skulle mærke, hvordan vi havde det, kunne jeg mest af alt bare mærke følelsen af “flugt”. Let trykken for brystet, hurtig vejrtrækning og flimrende tanker.

Men efter en lang frokostpause, en masse yoga og god snak ændrede følelsen sig. Da vi sidst på eftermiddagen igen skulle meditere og mærke efter, var jeg helt tryg og rolig og følte allerede en form for samhørighed med resten af gruppen (som af en mystisk grund – noget med en Mayakalender – blev døbt “The end of the world”…):


Første dag handlede meget om muskler. Vores anatomilærer, fysioterapeut Charlotte Nielsen, havde et skelet med sig samt en orange elastik for at illustrere, hvordan musklerne arbejder, og hvor de sidder fast.

Jeg elsker virkelig, at der er så meget fokus på anatomi på uddannelsen, for det er jo det, der gør yogalærere dygtige – når de kan svare på et “hvorfor” i stedet for bare at lire et eller andet af.

“Træk halebenet ind under dig,” lyder det ofte – men hvorfor? Og mange yogalærere siger, at kvinder ikke må dyrke yoga under menstruation. Men findes der overhovedet en videnskabeligt forklaring på det? Jeg har endnu ikke hørt den!

Der findes så mange vedtagne sandheder i yoga, som i den grad trænger til at blive udfordret, og derfor mener jeg, at det er helt afgørende, at man som yogalærer ved, hvad man har med at gøre – og ikke blot kan instruere en elev til at udføre en kriger II, så den ligner billederne. Det kan se rigtig flot ud, men man kan også komme til at være skyld i skader, hvis man ikke kender kroppens indre.

Jeg har engang været til en time i et fitnesscenter, hvor en yogalærer uden videre fik mig most op i en skulderstand, selv om jeg godt kunne mærke, at det var helt forkert for rygsøjlen. Men jeg gjorde det, fordi hun sagde det – og det kostede mig en masse timer hos en fysioterapeut efterfølgende. Dumt.

Og apropos skader og smerter. Uddannelsen er meget inspireret af yogaformen Anusara, som handler om at følge hjertet. Og eftersom hjertet jo også er en muskel, talte vi også lidt om det i lørdags. Det sad jeg og grublede lidt over for mig selv på et tidspunkt. Alle muskler kan man jo træne så meget, at de kommer til at gøre ondt, og der findes en eller anden hårfin grænse for, hvornår man overtræner. Hvad med hjertet? Skal man mon passe lidt ekstra på den muskel?

Jeg oplevede i hvert fald her i weekenden, at jeg lige havde trænet den på en person, som ikke tog imod, og det kom til at gøre lidt ondt. Det var godt nok kun en ultrakort miniforelskelse, men jeg nåede alligevel lige at tænke, at jeg hellere ville have haft lidt ondt i hasemusklerne end hjertet… Men på den anden side – dejligt at mærke, at også den muskel virker!

Kurt – som han vist blev døbt – og hans orange muskelelastik.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>