Et hot gensyn

Egentlig havde jeg afskrevet det – Bikram.
Jeg kom en del i det 40 grader varme studie på Nørrebro her i København for nogle år siden, men droppede det igen, fordi jeg hverken brød mig om den militante undervisningsstil, de låste knæ, serien med de faste 26 stillinger eller den måde, som Bikram-imperiet kører.
Men i morges klokken 6:30 stod jeg pludselig igen i det lumre lokale – som siden sidst har fået gulvtæppe på – og kampsvedte. Og gjorde sådan her:

Jeg var simpelthen blev nysgerrig. Hvordan ville min krop mon reagere på øvelserne og på varmen, nu hvor den er langt mere vant til yoga? Var det virkelig så slemt, som jeg huskede det med underviserens dikterende ordrer og deres evindelige “lock your knee, lock your knee, lock your knee“?

Positivliste:

- Jeg kunne være med, selv om min tommelfinger er forstuvet. Der er nemlig ingen hundestræk eller andet, hvor man skal støtte på arme/hænder (denne sætning kunne også stå under ikke-positiv-listen…)
- Det var totalt fedt at mærke forskellen fra sidst – mærke min styrke og øgede fleksibilitet (jeg siger ikke, at jeg er blevet smidig, men klart mindre stiv:)
- Jeg havde det fantastisk bagefter. Klokken var otte, København var kold, og jeg havde ellers været ret tilbage-fra-ferie-dvask, men jeg var helt tændt og springfyldt med energi. Så som fysisk træning er det vildt fedt! Og alene af den grund skal jeg helt sikkert snart tilbage i varmen og blive tæsket igennem.
- Udover det fysiske var jeg også høj på, at jeg var kommet af sted i stedet for at blive under min varme dyne. Hej viljestyrke, der var du!
- Skøn underviser, sød, sjov og sej – Fie Lohse.

Ikke-positiv-liste:

- Jeg kan ikke holde regler og ensformighed ud. Rutine. Jeg kommer alt for let til at tænke på næste stilling i stedet for bare at være til stede i den nuværende, og mens 1,5 time i Hamsa kan flyve af sted, er jeg langt mere fokuseret på tiden og på rækkefølgen, når der er en fast serie. Det gælder også eks. Jivamukti, som har et fast regelsæt med eks. 75 vejrtrækninger i hovedstand, og også ashtanga, som jeg faktisk aldrig har prøvet alene af den grund…
- Ja, det var som jeg huskede det med de låste knæ og alle ordrerne fra underviseren. Men på en eller anden måde føltes det ikke helt lige så militant. Måske er jeg bare blevet bedre til at tage det gode og lade være med at gå så højt op i det, jeg ikke bryder mig om.. Så måske kunne dette egentlig også stå på positiv-listen.
- Fornemmelsen af “McYoga” – en McDonaliseringen af yoga, Bikrams patent på de 26 stillinger osv. Det er bare så super utiltalende. Se evt denne øjenåbnende dokumentar.
- De låste knæ. I nogle stillinger føltes det faktisk rigtigt i dag (i modsætning til sidste gang, hvor det virkede meget mere forkert på mig), men jeg er større tilhænger af mikrobøjede knæ for at beskytte dem mest muligt.
- Den første åndedrætsøvelse, hvor man igen og igen skal krænge hele hovedet bagover, føles helt forkert på mig! Kan bare mærke, at min nakke ikke har godt af det.
- Spejlene. Min praksis bliver meget mere fokuseret på, hvordan jeg ser ud, når jeg skal stå og glo mig selv ind i øjnene hele tiden.

Overordnet: Jeg forsøgte at komme med ren tavle – uden fordomme eller negative forventninger – og det var langt federe, end jeg huskede det. Men det vil aldrig være yoga nok for mig – men måske et hot supplement til et andet studie, hvor jeg kan om’e, chante og meditere:)
Der mangler fokus på det mentale. (Selv om man skal udfylde en seddel med eventuelle skader, hvor der både er “fysiske, sjælelige og mentale skader“, som mulige afskrydsninger:) Gad vide hvad folk har skrevet der i årenes løb…. og hvad er egentlig en sjælelig skade…?

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>