Om yoga og kød

Jeg har jo varslet et indlæg om kød. Og nu springer jeg ud i det – med fare for at bringe nogle yogasind i kog – og det ved jeg, at emnet kan, for jeg har allerede vendt det med nogle stykker, og det kan altså være ret følsomt område at træde ind i!! (Skriv endelig kommentarer.)
Nå, men jeg spiser kød, det kan jeg lige så godt få på plads med det samme. Ikke særlig tit, men jeg gør det. Og nyder det.

Men kan man være yogi og/eller yogalærer og samtidig spise kød?
Jeg er klar over, at nogle vil mene, at min vej til samadhi er knust i det øjeblik, jeg sætter tænderne i en rød bøf, for så vil jeg allerede der have overtrådt en af de fem yamaer, nemlig ahimsa, der betyder ikke-vold – eksempelvis at slå dyr ihjel. Yamaerne er yogaens fem “don’ts” ifølge Patanjali – der er også fem “do’s”, niyamaer, og en hel masse andre moralske leveregler, der udgør en del af den traditionelle yogas i alt otte “grene”, der fører til samadhi – hvis altså man tror på den slags.

Men for mig handler yoga ikke om faste regler og god/dårlig moral, og der findes ingen regelsæt, jeg vil følge slavisk. Jeg forsøger naturligvis at købe økologisk kød af god kvalitet fra dyr, der har haft et fornøjeligt liv, men jeg kan ikke udelukke, at der vil ryge en ganske almindelig, masseproduceret, Food, Inc-ish kylling i kurven engang, fordi der ikke er andet på hylderne. Og det er der desværre sjældent her i Danmark, fordi folk ikke vil bruge deres penge på det, men det er helt anden (og vildt vigtig) historie. Jeg kan ikke afviser, at jeg igen bliver vegetar engang, men i så fald vil det handle om dyrevelfærd, ikke yoga.
Yoga handler for mig om accept og åbenhed – om ikke at være fordømmende over for andre, og ikke om hvem der lever mest “yogisk” og korrekt efter bogen. Derfor er det selvfølgelig helt fint med mig, hvis andre ikke vil spise dyr, det er deres personlige valg – ligesom jeg har truffet mit valg. Vigtigst er bare i min optik, at der er plads til os alle, så yoga ikke bliver ekskluderende, men inkluderende.

Jeg har ellers været vegetar i en periode på ti år indtil for syv år siden (hvor jeg smagte en sublim lammekølle og derefter langsomt begyndte at spise kød igen), så tanken ligger mig bestemt ikke fjernt. Og jeg er fuldt ud klar over, at der findes masser af super lækre alternativer i grøntsagsafdelingerne (det fik jeg i dén grad bevist på Ängsbacka), og at protein findes mange andre steder, men så længe jeg ind i mellem har lyst til kød, har jeg tænkt mig at spise det. Og nyde hver en bid. 
Yoga er for mig
lig med livsglæde, åbenhed og accept – ikke med moral og religion.

Jeg overvejede at lade være med at illustrere dette indlæg for ikke at provokere nogen, men jeg vil alligevel dele min begejstring for lækker kød, for jeg kan stå fuldt ud inde for, hvad jeg gør. Ellers ville jeg ikke gøre det (men hvem ved, måske ændrer jeg holdning undervejs på min yogarejse…i så fald kommer der nok et indlæg om det:).
Her til fantastisk parilla i Argentina:

Efter en lang cykeltur ved foden af Andesbjergene glæder jeg mig til et stykke rødt kød og et glas malbec.

 

13 thoughts on “Om yoga og kød

  1. Jeg er med i den yoga-klub der siger, at det handler om inklusion, ikke eksklusion. Jeg er glad for min egen livsstil, der har mad- og dessertkultur som en stærk ingrediens. Jeg elsker mad og jeg vil ikke begrænse den kærlighed. Jeg vil heller ikke pådutte andre mine madvaner og tager hensyn til vegetarer, veganere og allergikere når jeg får gæster. Jeg kan sagtens tage på ferie i andres livsstile, men jeg er nu glad for at komme hjem til min egen.
    På Ängsbacka var jeg til en meditations session, der handlede om at være bevidst om de små ting i hverdagen. “Før du klør dig på næsen, kan du blive bevidst om, hvordan en kløe føles og hvorfor du fjerner den…” osv.
    Vi skal vel på samme måde være bevidste om vores spisevaner. Vi skal ikke bare spise efter hvad der smager godt, men også efter bevidstheden om, hvorfor vi kan lide netop denne ret, rød vs gennemstegt, kage vs. frugt til dessert, hvilken effekt har denne ret på min krop og mit sind ift. andre retter, og så mange andre bevidstgørelser omkring madvaner.
    Vælger vi bestemte madvarer fra, så er det netop – et valg. Vær bevidst om dette valg og respekter både dit eget og andres. Det er i min forståelse ikke særligt ‘yogi’, at dømme andre for deres madvalg. Jeg respekterer de dyr jeg spiser og de landmænd og slagtere, der arbejder hårdt for, at jeg kan få kød i god kvalitet. Samme respekt går til grønsagsavlere. Og vegetarerne…

  2. Kære yogi. Jeg har glædet mig til dette indlæg, også selvom jeg lidt gruede for det :)
    Det er bestemt interessant at læse dine overvejelser. Her er nogle af mine tanker vedrørende mit valg om ikke at spise kød, æg og mælkeprodukter:
    - At vælge en vegansk kost har for mig været på alle måder berigende. Jeg ser det ikke som et fravalg, at jeg skal undvære kød, men et bevidst tilvalg om at leve sundere og grønnere, til gavn for mig selv, dyrene og kloden.
    - Hvis der ikke fandtes noget som helst lækkert vegansk mad, men blot tørre riskiks, salatblade og kildevand, så ville jeg stadig være veganer. Jeg har ikke truffet mit valg pga smag, jeg er godt klar over at nogle mener kød og eksempelvis bacon smager godt. Mit valg er taget på den baggrund at jeg ved at sætte mig i dyrenes sted, på bedst mulige empatiske vis, ved at identificere mig med dem og ikke se mig adskilt fra den lidelse og voldsomme smerte de gennemlever fra de bliver født til de bliver slået ihjel, under opvækst, transport og slagtning. Det er etiske forhold jeg ikke kan stå indenfor, det er skræmmende smerte og umenneskelige metoder, som skær mig dybt i sjælen.
    Yoga er for mig også livsglæde, åbenhed og accept. Som yogalærer står jeg dagligt og netop guider folk til at finde disse værdier i sig selv. Men jeg forsøger også at åbne elevernes øjne op for, at vi ikke længere kan se os som adskilte væsener. Vores yoga praksis er jo netop at søge foreningen. Ahimsa betyder ikke-skadende/ikke-voldelig og er den den første yama i Patanjali’s otte-trins system til Samadhi, men når det kommer til at leve i forening med alle og alt omkring os, så er de fire andre yamas lige så sigende. Asteya(ikke-stjæle), Satya(At være tro/tale sandt), Bramacharya(ikke misbruge andre folk og dyr sexuelt) og Aparigraha(ikke-grådighed). Jeg kan ikke gå med skyklapper længere og fornægte den ubalance som her er på vores jord, hvor mennesket er blevet den dominerende race og gerne vil eje og have. Dyrene kan ikke selv tale deres sag, men jeg har hørt skrig og set rædsel nok til at vide at de bestemt forsøger at give udtryk. Poul McCartney sagde: “Hvis slagterier havde glasvægge, så ville vi alle være vegetarer”..
    Spørgsmålet lød: “kan man være yogi og/eller yogalærer og samtidig spise kød?”. Fra mig lyder svaret: Man kan alt.. men hvis du er seriøst interesseret i at opnå tilstanden af yoga, så er en vegetarisk kost et vigtigt skridt på den vej.
    Ida, jeg glæder mig til at følge eventyret på din yogavej. Kærligst Tanja

  3. Jeg har ikke læst yoga-sutra af Patanjali og har indtil nu ikke gået så meget op i om jeg kvalificerer mig til at bruge betegnelsen yogi. Hvis en yogi eller yogalærer må spise kød, så vil jeg i hvert fald ikke være nogen af delene. Jeg kan også nemt sige sådan, da jeg ikke arbejder med yoga og ikke har brug for en titel.
    Vi behøver ikke debattere om en kød-spisende lærer kan lære fysiske asanas fra sig, for selvfølgelig kan denne det. Det er mere interessant at kigge på om man kan inspirere til ahimsa, hvis man selv begår stor vold, f.eks. mod dyr.

    Det er nemt at tilslutte sig at yoga skal være inkluderende, for det lyder meget fint at sige. Hvis yoga er en klub så vil jeg gerne have mange med. Jeg kan ikke undgå at blive påvirket i en positiv retning af yoga på områder som åbenhed, kærlighed, fællesskab, øget kropskontakt og øget stilhed i sindet. Hvis det glæder for andre også, så ser jeg gerne så mange som muligt dyrke til yoga. Men kan begrebet yogalærer blive lidt for udvandet, hvis det kun er den fysiske udfoldelse jeg kan regne med er en fast del? Man kan jo også gå til gymnastik og stram-op.
    Begrebsforvirring kender jeg fra et andet område. Som vegetar bliver jeg ofte spurgt om jeg så spiser kylling og jeg svarer nej. Spiser du så fisk? Nej. Der lader nemlig til at mange der spiser fisk, kalder sig vegetar. I min og ordbogens optik spiser vegetarer ikke dyr.

    At vælge dyr fra i sin kost har med ansvar at gøre. Ansvar overfor dyrene, for kloden og for ens egen krop. Jeg tror at den øgede bevidsthed som yoga kan føre med sig, kan få mange til at tage større ansvar. Men yoga er ikke et mirakelmiddel, man skal selv gøre en indsats og man skal være parat. Udvikling af bevidsthed og ansvar er et kontinuert spektrum og ikke bare enten eller. Vi står forskellige steder og det skal der være plads til.

    En lagt vigtigere debat, for mig, end denne, er den om hvorfor folk kan tillade så meget mistrivsel og mishandling hos dyr og hvorfor folk bruger så lille en del af deres budget på madvarer. Yogalærer eller ej. Vi stemmer hver gang vi handler, specielt når vi køber et stykke masseproduceret dødt dyr.

  4. Ih så mange velformulerede holdninger, det er dejligt tankevækkende læsning!! Tak fordi I deler <3

    Personligt spiser jeg kød, og har det helt fint med mit bevidste valg – og har derfor intet behov for hverken at forklare eller forsvare mig :) Dialog derimod, baseret på åben og ikkedømmende nysgerrighed er jeg helt med på… Og har nydt godt at både indsigter og vegetarkost på Ängsbacka – jeg er klart blevet klogere!

    For dialogens skyld vil jeg kort fortælle (som jeg vidst nævnte på Ängsbacka), at jeg ser produktionsmetoderne og verdens masseforbrug som den største udfordring. Det faktum at vi ikke længere er selvforsynende, har fjernet os fra madens oprindelse, og gør der nemmere at distancere sig fra uhensigtsmæssig behandling af dyret/jorden… Jeg sigter derfor efter at købe øko/frilands kød & mejeriprodukter – og leger m tanken om at adoptere en kalv på et lille landbrug, og få den hjem i fryseren når tid er… Derudover er jeg bevidst om ikke at fråde i kød, mere grønt, flere nødder, rodfrugter og lidt fisk… Stenalderkost!

    Mht ahimsa, at forvolde skade/udføre vold – så ser jeg ikke det at tage et dyrs liv som skade – vi lever i en symbiose, hvor der gives og tages – dette kan gøres med respekt for både dyr, planter og jord… Lidt a la de oprindelige indianers samliv m naturen. Jeg ser ikke mennesket som overlegent i forhold til naturen – blot har vi forskellige levevis.. Dyr spiser også andre dyr.. Og dyr spiser også mennesker!!

    Desuden anser jeg alt organisk som levende og istand til at føle smerte – bla også træer!! Og ku godt tænke mig et vegetariansk indspark på træfældning, påsatte skovbrande

  5. Hov – det var jo slet ikke kort ;)

    Og jeg blev afbrudt af manglende strøm på mobil midt i emnet: traditionelt skovbrug… Egentlig tænker jeg bare lidt over hvordan det at spise dyr (og ergo måtte tage deres liv og slagte/udskære kødet) er anderledes i forhold til at fælde træer, hive barken af dem, opdele og udskære dem?! Og ja, mange i min omgangskreds HAR fortalt mig at der er kæmpe forskel, og at jeg bliver for underlig når jeg sammenligner dyr & træer – men hey, my point of view – og jeg mener det så absolut seriøst!

    Min udfordring er at leve i verden anno 2012, og egentlig helst ville drive eget liv a la “bonderøven”…. Jeg ser nemlig ikke den umiddelbare fordel i at skrue tiden tilbage til før industrialiseringen (tænk at måtte undvære FB), dels er vi allerede for mange mennesker på jorden – og så er jeg generelt tilhænger at middelveje… Altså en lidt bedre måde at gribe verden an på! Vegetar er et bud, vejen frem indeholder nok flere :)

    Det var vist mit indspark… Emnet er jo stort, og kræver nok flere samtaler <3

    Vi ses derude i virkeligheden, knus og kærlighed fra Eva

  6. Og og – om man kan være yogi & kødspisende.. Sagtens!!! Kan man være lærer/yogamaster & kødspisende… Hmmm… Jeg er på ingen måde teoretisk vidende om yogaens historie, oprindelse og leve”regler” – så byder ind med egen livsanskuelse:

    Et menneske på vej mod oplysning er netop det – på vej! Intentionen om at ville noget er tilstede, og livet er en lang læringsprocess! Et menneske kan være mere oplyst end andre – men aldrig mere værd! Jeg tænker at vi alle formår at hjælpe, støtte og inspirere på trods af egne fejl & mangler – og at holder vi pga indre fordomme op m at kunne se gaver i vores medmennesker, er det trist… For mig handler det om at jeg personligt modtager læring bedre fra nogle, og ikke så godt fra andre… Og at det hele ligger i migselv – mit liv, mit ansvar! På den måde tænker jeg, at der er lige så mange kombinationen som der er mennesker – og at Ida sagtens ville kunne formidle yoga m indhold til mig, selvom hun sad m en hotdog i munden… Mit liv, min rejse mod oplysning, mit ansvar <3

  7. En meget interessant diskussion, hvor følelserne meget let kommer til at være dømmekraften. Jeg går meget ind for menneskets frie vilje, uden dermed at frasige enhver form for moral og ansvarlighed. Ifølge B. K. S. Iyengar’s udlægning af Patanjali’s Sutra, siger han om Ahimsa, hvor ‘A’ betyder ‘ikke’ og himsa ‘slå ihjel’, ikke så meget skal betragtes i en negativ betydning, som en kommando om ikke at slå ihjel, men i den positive betydning ‘kærlighed’, en altomfattende kærlighed til alt levende. I forlængelse heraf, siger han, at mennesket enten slå ihjel for føden eller for at beskytte sig fra farer. Her findes ingen fordømmelse af at slå ihjel for føden.
    Tværtimod forklarer han: … merely because a man is a vegetarian, it does not necessarily follow that he is non-violent by temperament or that he is a yogi’… Og … ‘Blood-thirsty tyrant may be vegetarians, but violence is a state of mind, not of diet’.

    I forhold til det at være yogalærer og kødspiser, så handler yoga filosofi om kærlighed og tilgivelse, ikke om fordømmelse og straf. Her siger Iyengar: ‘The yogi believes that for a wrong done by himself, there should be justice (læg mærke til ordet justice, IKKE punish), while for that sone by another there should be forgiveness. He knows and teaches others how to live. Always striving to perfect himself, he shows them by his LOVE AND COMPASSION how to improve themselves.

    Selvfølgelig er en vegetarisk kost bedst for kroppen – hvis vi kun taler menneske og ikke moral, miljø og dyrevelfærd – i forhold til at dyrke de fysiske øvelser, i forhold til en krop uden for mange ufordærvede affaldsstoffer osv., men det er efter min bedste overbevisning ikke et krav for at være en bevidst og ansvarlig yogi og lærer.

  8. If you FEEL like a YOGI, you ARE a YOGI :-) …ligegyldigt om man spiser kød eller ej! (det er min holdning ;))

    Bare fordi det er hipt fortiden at være veganer, betyder det ikke, at det er det rigtige for ens krop lige nu.

    Hvis man virkelig lytter til sin krop, fortæller den én, hvad man har brug for, hvad der er rigtigt og forkert…og om kød eller ej. Og det er lige netop dét YOGA kan, hjælpe én til at komme i kontakt med sig SELV og bedre mærke efter.

    Ubalance i ens kost skaber fysiske og følelsesmæssige forstyrrelser, der bl.a. forstyrrer ens yogapraksis (spirituelt, mentalt og fysisk). En yogi lytter til kroppen, respekterer dens signaler og stræber efter at skabe balance.

    Så længe man har en god kontakt med sig selv og kroppen beder om kød, så er der et fysisk behov (tror jeg på). Alt er en proces, så måske en dag det forandrer sig, en veganer får behov for kød eller en kødspiser har ikke længere lyst til kød!

    Vigtigst af alt for en YOGI: lyt til INTUITIONEN, til KROPPEN, ikke til hvad andre mener er “rigtigt”!

    Love, peace & namasté :-)

  9. Kære alle, hvor er det fedt at læse jeres kommentarer. De har fået mig til at tænke videre, og jeg er blandt andet kommet frem til, at:

    - jeg nok vil tænke endnu mere over mine indkøb. Som jeg skriver i indlægget, havner der jo en konventionel industrikylling i min kurv ind i mellem, og selv om jeg i forvejen køber nærmest udelukkende økologisk og bæredygtigt, vil jeg nu gå skridtet videre og lade de kyllinger ligge! Jeg vil ikke på den ene side brokke mig over, at danskerne ikke vil punge ud for dyrevelfærd og god kvalitet, og så samtidig støtte den type masseproduktion gennem mine indkøb. Slut!

    - jeg fortsat vil spise kød og nyde hver en bid, også selv om jeg underviser i yoga.

    - jeg helt ind i sjælen er imod doktriner og faste, moralske leveregler, og at jeg mener, der skal være plads til alle holdninger og måder at leve på, også i yogaverdenen.

    - jeg egentlig slet ikke har fordybet mig nok i de oldgamle yogatekster til, at jeg bør gøre mig klog på dem. Må hellere vente til efter filosofidelen af min yogalæreruddannelse med den slags.

    - jeg fortsat vil skrive om emner, hvor folk kan være uenige – ikke for at provokere, men for at forsøge at være ærlig omkring mine tanker. Nogle har kaldt min blog for “modig” – det er jeg vildt glad for, men den fortjener det ikke helt endnu, synes jeg, for jeg må indrømme, at jeg stadig kommer til at pakke tingene lidt ind. Men min grundtanke med bloggen er, at den skal være ærlig og personlig, så med den sidste portion mod, når jeg måske snart dertil….

  10. LUUUV LUUUV LUUUV denne tråd – jeg får så meget info at reflektere over.. Og må vist i gang m lidt yogatekster :) ham der lyengar vækker interesse! Tak for skabe rum til dialog og debat Ida, det frigiver positive energier i min egen udvikling at få lov til at sætte ord sammen.. Kram herfra

  11. Bliv ved med at være en ‘modig’ og ærlig blog. Det gør den spændende, inspirerende og man får lyst til at deltage :)

  12. Ih, tusind tak – jeg vil fortsat stile efter mest mulig autenticitet og ærlighed i mine indlæg, og jeg håber virkelig, at jeg kan inspirere andre yogalovers med bloggen undervejs på min rejse.

    Og så søgte jeg lige på Youtube “yoga meat”, dels for at lære at lægge videoer ind på bloggen og dels for at se, om andre har gjort sig tanker om emnet – fandt bl.a. den her:

  13. Super med links til youtube. Og cool at begge dine videoklip bekræfter, at yoga handler om at lytte til kroppen, og gøre det der dybest inde føles rigtigt for en. (Så du kan blive ved med at spise kød med god samvittighed…;))

    Elsker dit indlæg. Det har sat mange tanker i gang hos mig om hvad yoga virkelig handler om og hjulpet mig til at få sat ord på min holdning. TAK.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>