Lille bid af paradis

Så er jeg efterhånden ved at være klar til at få nogle af mine tanker om yogafestivalen på Ängsbacka ned på bloggen. Det er uhyre sjældent, at jeg ikke kan få mine tanker omformet til ord – jeg er jo journalist og vant til formidling, men den uge i Sverige fylder så meget i mig og har sat så mange ting i gang, at jeg nærmest befinder mig i en form for skriveblokade.

For hvordan skal jeg kunne beskrive fyldestgørende, hvor meget kærlighed der var, hvordan det føltes at være blandt smilende, positive mennesker konstant i en hel uge, og hvordan det var at opleve en form for lejrskolefølelse med de 30 danskere, der fulgtes ad i bussen derop og holdt sammen i løbet af ugen? Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive de dybe, livsbekræftende og tankevækkende samtaler, jeg havde med de fantastiske mennesker, eller de mindblowing oplevelser med yoga jeg havde undervejs – oplevelser så intense, at jeg fik tårer i øjnene af ren lykke.

Det må jeg nok bare acceptere, at jeg ikke kan, og at de oplevelser må blive indeni mig. Ligesom den smukke svenske natur og Ängsbackas fine omgivelser må blive i min erindring, da jeg jo ikke rigtig fik taget billeder. Røde træhuse, blødt, grønt græs, urtehaver, farvede bedeflag, bål, frugttræer, høns, eventyrlig skovbund. Lille bid af paradis!

De konkrete yogaoplevelser kan jeg til gengæld godt få ned på bloggen. Hver dag var der et hav af forskellige workshops at vælge i mellem, og jeg lavede en blanding af at teste nye ting og dyrke det velkendte. I forhold til det velkendte var der to anusaralærere, som jeg fulgte hele ugen. Anja Bergh og Helena Wintre. Det var uden tvivl nogle af de mest fantastiske timer, jeg nogensinde har haft med yoga, og jeg skal helt sikkert opstøve de to igen. Snart! Heldigvis er der ikke længere end til Göteborg/Stockholm:) Med små, præcise instruktioner om knoglernes positioner i forhold til hinanden kom jeg ind i stillingerne på en helt ny måde med masser af frihed og styrke. Det er en af de ting, jeg elsker ved anusaraen, de anatomiske rettelser, der giver lethed og fundament på en gang. Jeg blev så rørt under den sidste time med dem, at jeg kom til at småtude. Og det er en god ting:)

Udover Anja og Helena havde jeg mange andre fantastiske yogaoplevelser. Men også nogle, hvor jeg mærkede min grænse. Det var bl.a. “godess yoga” og kundalini, som bare ikke er mig. Gudindeyoga handlede om at få kontakt til sin livmoder (!!) og om at få kvinderne til at få styrke ved at sige ting som “I am freedom” – ikke lige min kop te. Og kundalini er bare for mystisk for mig, og jeg kan få en følelse af noget nærsekterisk, når der sidder en mand ved navn Guru og messer satnamsatnamsatnam, mens armene flyver i vejret med militant præcision. Mange elsker det, fred være med det – det er bare ikke mig.

Jeg vil også fortælle om tree hugging (det findes faktisk!!) og flere ting, hvor mine grænser i den grad blev testet. I et andet indlæg.

Ting til eftertanke, som jeg også vil skrive om en anden gang:

- Maden var vegetarisk (og vanvittigt lækker), og mange yogamennesker rører ikke kød (bl.a. pga. ahimsa). Så: kan man være yogalærer og samtidig spise kød?

- På Ängsbacka var der stor nysgerrighed og åbenhed omkring de forskellige yogaformer – men hvorfor er yogaverdenen ellers så opdelt og de forskellige stilarter så forskansede?

Apropos grænser og forskansethed. Sådan her kan man også gøre den slags (ordene siger en del om Ängsbackastemningen:):

7 thoughts on “Lille bid af paradis

  1. Tak for et dejligt indlæg. Jeg har også selv svært ved at formulere hvad jeg har oplevet på Ängsbacka, men jeg kan mærke det er stort og rørende. Glæder mig til at høre om man kan være yogalærer og spise kød :)

  2. Ida, det lyder som en dejlig tur. Kan være jeg tager min datter under armen og hopper med på bussen næste år. Hvad du der imod ikke får mig med på, er Tree Huggin’ og Kundalini ;))))

    Og ps. Det er slet ikke så svært at slippe kødet, hvis man blot har de rette ting at erstatte det med :)

  3. Dejligt med kommentarer!
    Steffen, jeg glæder mig egentlig også selv til at finde ud af, hvad jeg egentlig mener – som det er lige nu, spiser jeg kød og elsker det. Har haft en periode på ti år som vegetar, så det er ikke fremmed for mig. Giv endelig din mening til kende om yoga/kød, når indlægget kommer:)
    Pernille, jeg røg heller ikke selv på tree hugging – men havde dog en lille stund med et træ, som var ret speciel. Mere om det senere:)
    Kh Ida

  4. Kan man blive andet end glad af denne skønne blog!! Tak skønne Ida, jeg glæder mig super meget til at følge dig :)
    Tager lige et kig mere på dine skønne billeder og drømmer mig endnu engang tilbage til Ängsbacka’s kærlige energi-bobbel og dit fine selskab.

  5. Ida, det går lige op for mig, at jeg er VILD med dine indlæg, fordi du stiller åbne spørgsmål. Du sætter spørgsmålstegn til vildt spændende emner om yoga, så tankerne kører på højtryk og man slet ikke kan lade være med at have en holdning og være ivrig for at udtrykke sig.

    Spændende hvis der en dag kommer et seperat indlæg om hvorfor yogaverdenen er så opdelt med så mange forskellige stilarter…som du nævner i dette indlæg.

    Namasté

  6. Pingback: Sverige igen | Ida Skytte

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>