Den Perfekte Yogalærer

Da jeg stod foran kølemontren i Netto den anden dag, så jeg en af mine yogaelever og overvejede et splitsekund at gemme mig. Lade som om jeg ikke stod og kiggede på kød og i stedet liste over foran grøntsagerne. De økologiske naturligvis.
For i yogaverdenen er mange vegetarere eller veganere, så hvad ville der dog ske, hvis jeg blev bustet i at hive 250 gram hakket oksekød ned i min kurv?
Jeg har tidligere skrevet åbent om, at jeg spiser kød – og emnet har det med at bringe yogasind i kog. Et par pluk fra de kommentarer, jeg fik første gang, jeg skrev om det:

Yoga er for mig også livsglæde, åbenhed og accept. Som yogalærer står jeg dagligt og netop guider folk til at finde disse værdier i sig selv. Men jeg forsøger også at åbne elevernes øjne op for, at vi ikke længere kan se os som adskilte væsener. Vores yoga praksis er jo netop at søge foreningen. Ahimsa betyder ikke-skadende/ikke-voldelig og er den første yama i Patanjali’s otte-trins system til Samadhi, men når det kommer til at leve i forening med alle og alt omkring os, så er de fire andre yamas lige så sigende. Asteya(ikke-stjæle), Satya(At være tro/tale sandt), Bramacharya(ikke misbruge andre folk og dyr sexuelt) og Aparigraha(ikke-grådighed). Jeg kan ikke gå med skyklapper længere og fornægte den ubalance som her er på vores jord, hvor mennesket er blevet den dominerende race og gerne vil eje og have. Dyrene kan ikke selv tale deres sag, men jeg har hørt skrig og set rædsel nok til at vide at de bestemt forsøger at give udtryk. Poul McCartney sagde: “Hvis slagterier havde glasvægge, så ville vi alle være vegetarer”..”

Og:

Hvis en yogi eller yogalærer må spise kød, så vil jeg i hvert fald ikke være nogen af delene. Jeg kan også nemt sige sådan, da jeg ikke arbejder med yoga og ikke har brug for en titel. Vi behøver ikke debattere om en kød-spisende lærer kan lære fysiske asanas fra sig, for selvfølgelig kan denne det. Det er mere interessant at kigge på om man kan inspirere til ahimsa, hvis man selv begår stor vold, f.eks. mod dyr.

Tilbage til kølemontren i Netto. I mit første indlæg postulerede jeg, at jeg fuldt ud kan stå inde for, at jeg spiser kød. Men hvorfor gibber det så i mig, når jeg bliver “opdaget” i at købe det? Har jeg alligevel dårlig samvittighed over at bidrage til, at dyr bliver slået ihjel? Har jeg ikke helt rene linjer?
Jeg blev stående, sagde hej til eleven og langede ud efter oksekødet. Og grublede videre over, hvad det egentlig var, der skete.
Det gik op for mig, at det egentlig ikke var selve handlingen, jeg fik dårlig samvittighed over. Det var alene det at blive opdaget i det, jeg reagerede på. Det var altså snarere fordi, jeg blev bustet i ikke at leve op til et eller andet selviscenesættelsesprojekt som Den Perfekte Yogalærer. Hvad sker der lige for det??
Eftersom situationen i Netto gjorde mig opmærksom på, hvad der reelt foregår i mit hoved – at jeg er ved at bruge yogaen til at opbygge et eller andet “yogalærer-image” – har jeg nu heldigvis muligheden for at stoppe op og lade være med at gå længere ud ad den vej. Jeg vil absolut ikke lave om på mig selv, bare fordi jeg underviser i yoga. Jeg er mig. Ida, der ind i mellem spiser kød – og på alle mulige andre måder “overtræder” de gamle indiske yogaskrifter.
Jeg var ellers vegetar fra 1995 til 2005, så det ligger mig ikke fjernt. Og jeg er fuldt ud klar over, at der findes masser af super lækre alternativer i grøntsagsafdelingerne, og at protein findes mange andre steder – jeg er bare ikke af den overbevisning, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem det at være yogalærer eller yogaudøver og så kødspisning. Jeg lever ikke stringent efter tusinde år gamle tekster, så “ahimsa” er altså ikke en leveregel for mig. Hvis jeg igen skulle stoppe med at spise kød, har det altså ikke noget med yoga at gøre – ligesom det faktum, at jeg forsøger at holde mig fra at støtte masseindustriproduktionen heller ikke har noget at gøre med yoga eller en mand ved navn Patanjali.
Jeg har intet imod folk, der vælger at leve som vegetarer eller veganere, heller ikke selv om de gør det på grund af “ahimsa” – men jeg elsker stadig min yogalærer, når hun sætter tænderne i en rød bøf, tænder en cigaret, drikker sig fuld eller på andre måder opfører sig som alle mine andre venner. Faktisk elsker jeg hende lidt mere, for så står det klart, at hun ikke er ophøjet eller “oplyst” eller hvad man nu ellers kunne finde på at klistre på yogalærere. Hun er bare et helt almindeligt menneske – som i dén grad kan bidrage med meget mere end fysiske øvelser, nemlig med betragtninger om livet som mange af os rent faktisk lever det i dag. Fyldt med nydelse, fristelser, kager, kød, sex, fejltrin og alt muligt andet.
Så kan en yogalærer spise kød? Mit svar er, at det kan jeg i hvert fald. Hvad andre vælger er naturligvis helt op til dem.
Læs første indlæg om kød og ikke mindst kommentarerne dertil.

3 thoughts on “Den Perfekte Yogalærer

  1. Hej Ida!
    Jeg faldt over dit indlæg ‘Kan en yogalærer spise kød’, på fitliving.dk. Jeg må indrømme at de kommentarer du har fået får mig til at smile. Jeg kender ikke noget til filosofien bag yoga, går egentlig bare til det for at føle velvære og blive mere smidig. Jeg vidste godt yogalærere var stramme, men troede kun det var deres kroppe ;) Selvfølgelig skal du da spise alt det kød du vil, jeg bliver personligt ret provokeret af bedrevidende mennesker, der har ‘set lyset’, og ikke er bange for at belære. Synes du tager det med ophøjet (yoga)ro. You go Girl!
    Gode kødelskende tanker herfra :)

  2. ENIG!! Man skal finde ud af hvad der passer til en selv -og ikke påtage sig en rolle! Og så kan det være at man ændre sig undervejs, på sin yoga-vej, og måske blir man vegetar – måske gør man ikke, men under alle omstændigheder finder man en bedre version af sig selv og lære netop at være SIG SELV og se sig selv og sine studerende i øjnene!
    //endnu en kødædende yogalærer

  3. Hej Ida,
    Tak for en fed blog som jeg også følger på Fitliving:) Fortsæt bare kødvanerne, jeg tror de fleste i dag dyrker yoga for sundhedens skyld og ikke for at følge et over 2500 år gammelt sutra. Hurra for den moderne tid, hvor man kan følge sin egen næse, gøre, hvad man selv synes er godt og ikke nødvendigvis, hvad gamle skrifter foreskriver!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>