Body-sds: Den ultimative overgivelse

Vi får ofte at vide i yoga: “Giv slip på dine spændinger, slap helt af i musklerne.” Men det er bare ikke altid lige let – nogle gange ved vi ikke engang, at vi spænder op, fordi vi er så vant til at gøre det konstant. Vant til at have kontrol.

Jeg har længe vidst, at jeg især omkring hofterne har tendens til at spænde op og holde godt fast – nærmest som om jeg ikke tør at give slip. Lidt lige som når jeg skal lette med et fly og automatisk aktiverer alle muskler for at forhindre, at flyet skal styrte ned – altså med andre ord en ret irrationel form for krampagtigt at holde fast i styringen, i kontrollen.
Konkret i yoga kan jeg mærke det i den type stillinger, der bliver kaldt hofteåbnere – og i stedet for at give efter, stritter mine muskler imod, så jeg ofte oplever, at nærmest alle andre i lokalet er smeltet helt sammen i en stilling, mens jeg stadig svæver og kæmper langt over jorden og får lyst til at snerre af læreren, der fortsat messer, at jeg skal overgive mig. Egentlig gør det jo ikke noget for yogaen, at jeg ikke kan komme langt ind i stillingerne, men det gør noget, at årsagen er modstand og spændinger, for det er ting, jeg rigtig gerne vil af med, og jeg ved, at det er muligt. Jeg ved bare ikke helt hvordan, jeg skal give mere slip.

Netop det talte jeg for nylig med nogle af mine medstuderende på yogalæreruddannelsen om. De anbefalede mig at prøve body-sds. Det står for “Body Self Development System” og er en dansk metode, som mikser dybdegående massage, zoneterapi, akupressur, ledfrigørelse og afspænding, og som både arbejder med krop og sind. Kort efter tog jeg hen til Henrik Friis fra Bedrekrop.dk, der holder til i et lille, rødt baghus på Frederiksberg. Efter få minutter sagde han venligt, men resolut:

Jeg ved allerede, hvad vi skal arbejde med.

Timen på briksen var ikke ligefrem behagelig. Så er du på jagt efter en times nydelse, er der mange andre behandlinger, jeg vil anbefale før Body-sds i hvert fald! Til gengæld er effekten mærkbar og holder meget længere end den ene time.
Hans lange, dybe tryk på bestemte punkter på min krop gjorde, at jeg var lige ved at skrige af smerte, men han blev tålmodigt ved, indtil jeg stoppede med at kæmpe imod og i stedet slappede af og trak vejret roligt helt ned i maven – indtil det pludselig ikke gjorde ondt mere. Det var nærmest, som om mine lår, hofter og baller flød lidt ud på briksen, og det kan godt være, at det ikke ligefrem lyder tillokkende, men det var et tydeligt tegn på, at jeg endelig gav helt slip – den ultimative overgivelse, som jeg ikke selv kunne opnå i yogastillingerne.

Da jeg cyklede derfra, følte jeg mig fri og lettet, og jeg tænkte over, hvor godt yoga og Body-sds egentlig supplerer hinanden, hvis man som mig gerne vil give lidt mere slip på kontrollen – både fysisk og mentalt. Og efterfølgende har jeg forsøgt at genfinde følelsen derhjemme – uden at have et par stærke hænder til at mose mine muskler. For eksempel ved at:

- lægge den ene fod op på et bord/vindueskarm/andet i hoftehøjde og så stå der og gøre hofterne og toppen af lårbensknoglerne tunge. Op til fem minutter, så musklerne kan nå at forstå, at de skal holde op med at kramme sig fast til knoglerne, og så hofterne kommer på linje.

- lægge mig på ryggen på gulvet med sædeknuderne helt op mod væggen og benene lodret op ad væggen. Den lækre Viparita Karani. Gerne helt op til ti minutter, hvor lårbensknogler får fred og ro til at synke ned mod jorden, ned på plads.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>