Ikke så skizo

I et tidligere indlæg skrev jeg, at jeg havde valgt ikke at tage på Roskilde i år. Men dagen før festivalstart ombestemte jeg mig, og det var den bedste (om)beslutning længe! Jeg var i en fire dages konstant lykkerus – høj på en følelse af maksimal frihed, kærlighed og muligheder.

Den følelse ser cirka sådan her ud (mikset med alkohol og Malk de Koijn):

Ren lykke. Som også kan give sig til udtryk i tårer som under The Cures “Trust”, der for mig er så smuk og fyldt med minder, at jeg kom til at tude.

 

Jeg har – som tidligere nævnt – tænkt en del over, hvordan jeg skal forholde mig til at rumme både hangen til fest og yoga. Er det skizofrent at tage på Roskilde den ene uge og til yogafestival i Sverige, hvor alkohol og cigaretter nærmest er bandlyst, den næste? Er det et enten-eller?

På vej i toget til Roskilde torsdag formiddag tænkte jeg på en måde at bygge bro mellem de to verdener. Der var nemlig arrangeret yoga for festivalfolket, så det kunne jeg jo gå til og på den måde holde fast i min praksis og ikke blive alt for skizo. Men da jeg landede derude blandt de skønneste folk og faldt ind i den velkendte Roskildefølelse, glemte jeg alt om yogaevent. Jeg havde ikke brug for noget som helst andet, end præcis hvad jeg havde.

I går faldt brikkerne så lidt mere på plads for mig. Jeg var til en yogatime, der handlede om energi og om at mærke livet. Selv om min krop var slidt og shaky efter Roskilde, var jeg super meget til stede. Det var, som om kontakten til yogamåtten var helt sitrende, og Simon Krohns ord om livskraft og kundalini gik direkte ind – jeg følte virkelig energien og livskraften i rygsøjlen – sushumna nadi. Tanken er, at der er en kanal inde i rygsøjlen, der leder energi forbi de seks chakraer, og egentlig er jeg (endnu?) ikke helt fortrolig med chakrasnak og nadier (selv om en af dem faktisk hedder Ida :) ), men energien i chakraområderne kunne jeg i dén grad mærke!

Og da Simon spurgte: Hvor energi og livskraft tør du at lukke ind uden at panikke? gav det hele pludselig mening. Spørgsmålet faldt selvfølgelig i forbindelse med en vildt udfordrende stilling, men for mig var det også åbenbaringen omkring mine skizotanker. For lige der på måtten lod jeg energien og livet strømme ind – fuldkommen frygtløs og uden at panikke. Og det var jo lige præcis, hvad jeg også gjorde i fire dage på Roskilde. Alle sluser – nadier – kald dem, hvad du vil – var på fuld gab, både på Roskilde og på yogamåtten dagen efter, og jeg kunne mærke livet i hver eneste fiber af min krop.
For mig behøver det altså ikke at være to verdener, der skal bygges bro i mellem. Det er ikke et enten-eller.

One thought on “Ikke så skizo

  1. Pingback: Det nye Roskilde? | Ida Skytte

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>