Da jeg stod model

Anatomi er en essentiel del af min yogalæreruddannelse. Vi lærer musklernes og knoglernes latinske navne, vi lærer om nerver, led, skader, og vi studerer og analyserer hinandens kroppe for at kunne bruge det hele i vores undervisning. To gange er jeg endt som model foran hele holdet.
Desværre var det begge gange, for at vores lærer, Charlotte Nielsen, der både er fysioterapeut og yogalærer, kunne illustrere, hvordan en skæv krop ser ud i virkeligheden. Forrige moduls anatomifokus var nemlig skulderregionen, og her er jeg åbenbart et pragteksempel på, at ikke alle mennesker er symmetrisk bygget. Ved en detaljeret analyse af mine skulderblades placering på ryggen ser man, at højre skulderblad hænger længere ude mod højre, peger mere indad forneden (og det er vel og mærke ikke meningen), og at jeg ikke har særlig meget naturlig krumning i den øverste del af rygsøjlen. Og så roterer min rygsøjle let om sig selv, så jeg faktisk også hælder en lille smule mere frem i højre side.
Men min mest tydelige “fejlkonstruktion” kræver ingen nørdet anatomisk ekspertanalyse. Man kan bare kigge på mine kraveben og skuldre – og så ser man tydeligt, at jeg er kortere i højre side af kroppen.

Selvfølgelig er det fedt at blive opmærksom på, for så kan jeg jo begynde at arbejde med at udligne skævheder i de forskellige yogastillinger og med at opbygge muskelmasse, der hvor jeg måske er lidt for svag i øjeblikket. Men samtidig blev jeg faktisk oprigtigt ked af det, da jeg stod der foran alle mine medstuderende som eksemplet på en skæv krop. Ikke fordi jeg har noget imod at være “anderledes”, men fordi jeg i årevis har kæmpet med smerter i højre side af ryggen, som jeg har fået undersøgt af læger, og som jeg arbejdet længe med hos en fysioterapeut for en del år siden – uden at årsagen blev fundet, og uden at smerterne forsvandt.
Gennem yogaen har min ryg heldigvis fået det bedre. Ikke perfekt, men markant bedre. Men som jeg stod der, blev jeg ramt af en følelse af ærgrelse, fordi “fejlen” og dermed forklaringen på en masse problemer og frustrationer først blev opdaget nu – og især fordi det er så tydeligt at se. Hvorfor så fysioterapeuten ikke det åbenlyse? Og hvorfor i alverden har jeg ikke selv set det, når jeg har kigget på mig selv i et spejl??

Det, der nu står tilbage, er naturligvis iveren efter at arbejde endnu mere konkret og målrettet med min skæve krop. Række mere ned gennem højre hånd i hundestrækket, så højre side af min krop bliver forlænget, og rotere højre albue, så den vender ligesom venstre albue for at nævne et konkret eksempel. Mest af alt kribler det i mig for at bruge alt det, jeg lærer om kroppes skævheder og forskelligheder, når jeg selv skal undervise, så jeg kan guide eleverne til en bedre kropsholdning og dermed et mere smertefrit liv. Endnu et af de utallige plusser ved at lave yoga!

Min anatomilærer Charlotte Nielsen fortæller om skulderregionens knogler, led, bindevæv og muskler.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>