Hej knogler

I går fik jeg igen bevis for, at Hamsa er det helt rigtige valg for mig til at tage en yogalæreruddannelse.
Jeg synes jo, at jeg efterhånden har rimelig godt styr på formen af de forskellige klassiske yogastillinger, og jeg kan få en garudasana og pincha mayurasana til at se fine ud på billeder. Det føles vildt fedt, og det er nok en meget god start i en yogapraksis at kunne stillingerne. Og i mange af de centre/studier, jeg har har været i, har det også alene været formen, der er blevet undervist i.

På Hamsa går de mange skridt videre, og jeg elsker det. Som jeg før har nævnt, har flere af underviserne fået stemplet “Anusara Inspired”, og der er særlige anusaraklasser på skemaet, men også på de andre hold såsom vinyasa er principperne fundamentet for undervisningen.

I går var jeg til en anusaratime med Soham, hvor han fokuserede på kroppens “indre spiral”. Det er en af anusaraens fem principper, der derudover tæller ydre spiral, muskulær energi, organisk energi og “open to grace”. Jeg vil ikke her bevæge mig længere ud i forklare i de principper, før jeg har bedre forståelse for dem, men konkret betød det i går, at vi arbejdede med at forsøge at få hoftebenene til at mødes foran på maven og huden over lænden til at strække sig ud. Ja, det lyder nok lidt nørdet, og det er det også. Men jeg er vildt fascineret af anusaraens anatomiske dybde, og som Soham sagde: “På den måde kan du være din egen kiropraktor og fysioterapeut.” For ved at bruge de særlige teknikker, bliver kroppen rykket på plads – her får halebenet for eksempel bedre plads, så det nederste af lænden bliver mindre belastet og dermed mindre plaget af smerter – som mange ellers lider af. Smart!
Det er også fedt at give den gas i en almindelig flowtime og få styrket kroppen og sindet, men det er, når den anatomiske og filosofiske overbygning kommer med, at jeg for alvorlig elsker yoga. Bring it on, Hamsa!

2 thoughts on “Hej knogler

  1. Pingback: Smagen af saltvand | Ida Skytte

  2. Pingback: Første skoledag | Ida Skytte

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>