Jeg flytter…

Jeg havde jo lovet et par nyheder. Den første er, at jeg flytter. Eller det vil sige: bloggen flytter. Fra i dag skal jeg nemlig blogge om yoga for magasinet Fit Living – og det glæder jeg mig helt vildt meget til! Og jeg håber, at I alle sammen vil flytte med herover.

Mens vi venter

Ja, det er dårlig stil, at en journalist lader et varsel om breaking news hænge så længe. Men mandag skulle der gerne ske noget!

Indtil da kan I nyde den nye video med Briohny Smyth, der også lavede hittet her. Jeg har godt nok før nævnt, at jeg ikke er til akroyoga, men efter at have set denne smukke og arty video, hvor hun er sammen med sin mand, bliver jeg lidt fristet. Men så skal jeg først lige have hendes bomstærke krop… OG hendes bomstærke mand, Dice Iida-Klein..som i øvrigt er en af underviserne fra Yogaglo.com.