Hej knogler

I går fik jeg igen bevis for, at Hamsa er det helt rigtige valg for mig til at tage en yogalæreruddannelse.
Jeg synes jo, at jeg efterhånden har rimelig godt styr på formen af de forskellige klassiske yogastillinger, og jeg kan få en garudasana og pincha mayurasana til at se fine ud på billeder. Det føles vildt fedt, og det er nok en meget god start i en yogapraksis at kunne stillingerne. Og i mange af de centre/studier, jeg har har været i, har det også alene været formen, der er blevet undervist i.

På Hamsa går de mange skridt videre, og jeg elsker det. Som jeg før har nævnt, har flere af underviserne fået stemplet “Anusara Inspired”, og der er særlige anusaraklasser på skemaet, men også på de andre hold såsom vinyasa er principperne fundamentet for undervisningen.

I går var jeg til en anusaratime med Soham, hvor han fokuserede på kroppens “indre spiral”. Det er en af anusaraens fem principper, der derudover tæller ydre spiral, muskulær energi, organisk energi og “open to grace”. Jeg vil ikke her bevæge mig længere ud i forklare i de principper, før jeg har bedre forståelse for dem, men konkret betød det i går, at vi arbejdede med at forsøge at få hoftebenene til at mødes foran på maven og huden over lænden til at strække sig ud. Ja, det lyder nok lidt nørdet, og det er det også. Men jeg er vildt fascineret af anusaraens anatomiske dybde, og som Soham sagde: “På den måde kan du være din egen kiropraktor og fysioterapeut.” For ved at bruge de særlige teknikker, bliver kroppen rykket på plads – her får halebenet for eksempel bedre plads, så det nederste af lænden bliver mindre belastet og dermed mindre plaget af smerter – som mange ellers lider af. Smart!
Det er også fedt at give den gas i en almindelig flowtime og få styrket kroppen og sindet, men det er, når den anatomiske og filosofiske overbygning kommer med, at jeg for alvorlig elsker yoga. Bring it on, Hamsa!

Afhængighed

Den seneste uges tid har min krop været lidt mærkelig.
Som om den har skreget efter et eller andet. Den har fået masser af kage, lækker mad, vin og litervis af kaffe – og i ærlighedens navn: cigaretter – så det er ikke det, den har plaget om at få. Sådan som jeg ellers normalt har valgt at tolke følelsen af, at et eller andet mangler:)

Men jeg har fundet ud af, hvad det er. Min mor har nemlig været på besøg fra Jylland, og vi har lavet alt muligt hele tiden, så jeg har ikke fået lavet yoga eller løbet siden lørdag – næsten en hel uge. Og det er mine muskler og min hjerne slet, slet ikke tilfredse med. Så da jeg endelig i går var forbi Hamsa til en skøn time med Nanna, forsvandt lidt af craving’en. Musklerne blev tæsket igennem, og sindet faldt lidt til ro. Men ikke helt. Der skal åbenbart mere til for få rettet op end et enkelt fix. Det er fedt at mærke – jeg har aldrig dyrket regelmæssig sport (sad, but true), så det er først nu, at jeg oplever den afhængighed, som mange af mine venner og bekendte har talt om, og som jeg ikke helt har forstået.
Det er en afhængighed, som jeg bestemt ikke ønsker at slippe igen!

Den her afhængighed er jeg til gengæld knap så begejstret for, slurp:

Den årlige “Store-Kage-Dag” på mit nye arbejde. Vi får kage næsten hver eneste dag, og jeg har endnu ikke formået at modstå fristelserne… hjælp!

Tilbage til skolebænken

Til yogalæreruddannelsen i Hamsa er der en ret lang liste over bøger, vi skal læse. De første er kommet fra Amazon, og jeg glæder mig virkelig til at dykke ned i dem. Siden jeg blev færdiguddannet som journalist i 2006, har jeg ikke på den måde studeret et bestemt emne, og jeg har virkelig savnet fordybelsen. Og forskellen fra dengang på Journalisthøjskolen og nu er, at alt ved yogauddannelsen er drevet af ren lyst og passion – ingen pligtlæsning her!

For mig er det desuden vigtigt, at jeg kender yogaens fundament for at kunne give den videre til andre i den form, jeg nu ender med at dedikere mig fuldt ud til. Uanset om det bliver en moderne eller traditionel stilart, vil jeg kende oprindelsen for at have noget at bygge videre på. For mig er yoga meget mere end de fysiske stillinger, og det er netop alt det, bøgerne handler om.

 

Undervisning (og fest)

14. juni 2012:
En del venner har spurgt, om de kan prøve at komme til yoga hos mig. Først efter sommerferien vil jeg muligvis forsøge at finde et sted at undervise fast – i øjeblikket vikarierer jeg i Fitness World og i Nørrebro Fysioterapi.

FW: Lørdag morgen den 16. kl 8:45 på Ellebjergvej har jeg en hathatime. Jeg glæder mig meget, men skal også lige vænne mig til tanken om nogle gange at prioritere helt anderledes, end jeg plejer… for hvad gør jeg, når jeg er inviteret til fed fest fredag aften og har et tidligt yogahold dagen efter? Et stort dilemma for sådan en som mig, som både elsker fest og morgenyoga. Men denne weekend faldet valget altså på det sidste! Sådan bliver det også under Hamsauddannelsen, der ligger i moduler hen over hele weekender, hvor der næppe bliver plads til fest. I hvert fald ikke den slags med alkohol til den lyse morgen, som jeg ellers er ret begejstret for…
(Jeg har også nogle søndagshathatimer på Gasværksvej i august.)

Nørrebro Fysioterapi: Tirsdag den 26. juni, den 31. juli samt hele august. Et super hyggeligt sted med få folk på holdene.

Mere festival

10. juni 2012:
Nu er programmet for årets yogafestival i København snart klar til at blive offentliggjort. Følg med her: http://www.copenhagenyogafestival.dk/ – jeg er med som frivillig og skal blandt andet skrive tekster til hjemmesiden og arrangere pop up-event inden festivalstart:) Jeg skal nok skrive, hvor og hvornår. Det bliver formentlig her på Vesterbro.
Måske noget med rulleskøjter.. ;)

 

I den svenske skov

8. juni 2012:
Siden 1994 har jeg været på Roskilde Festival næsten hvert eneste år. I år skal jeg på yogafestival langt oppe i en svensk skov. Ikke så rock’n’roll, men jeg glæder mig helt vildt meget alligevel. Der er vist stadig nogle få pladser i den bus, der kører fra Vesterbro direkte til Ängsbacka: www.yogis.dk. Se mere om selve festivalen her.

Jeg er ret spændt på, om det bliver for meget for mig med ildgøgl, trancedans og den slags – men jeg vil prøve at lade være med at gå så højt op i det og så bare glæde mig til en masse skøn yoga med skønne svenske undervisere. Og til at bo i telt i den skønne svenske natur i en hel uge

Smuk som en påfugl

5. juni 2012:
Her
er et interview fra Elephant Journal med Soham fra Hamsa. Titlen er ret sigende for Sohams stil: “The beauty in a car crash”. Han er en fantastisk historiefortæller, og visdommen i historierne er ofte at se det smukke/positive i det grimme/hårde i livet. Jeg synes, at det er helt vildt modigt, at han fortæller så åbnet om sig selv, også når det gælder de ting, der er smertefulde – for eksempel et breakup.

Her er et eksempel på Sohams historiefortælling fra hans Facebookprofil (han underviste samme dag en klasse, hvor påfuglehistorien var temaet, så vi selvfølgelig endte i pincha mayurasana, feathered peacock:)

Engang var påfuglen en lille brun fugl med en et klagende kald. Alle andre dyr havde pragt, styrke, stemme eller flugt. Påfuglen bad til guderne om, at det måtte ændre sig, og Shiva hørte hans bøn. Shiva sagde ” i denne verden er der øjeblikke af glæde gemt, men der er også korn af gift og ulykke…hvis du vil være min skal du gå omkring og når du ser giften skal du spise den” Påfuglen gjorde, som Shiva sagde, og for hvert “giftfrø” eller hver en sorg den spiste, voksede der frem en hale med de mest utrolige farver.
Det, som sårer os, kan forvandles til en fjerdragt og hale af farver, en halo efter os i universet, som vi farer af sted på denne utrolige rejse hjem til ham.

Mindfulness

1. juni 2012:
Flere har spurgt, hvorfor jeg har valgt netop Hamsa til min yogalæreruddannelse. Det er der en hel masse grunde til (som jeg vil skrive om en anden dag), men først og fremmest på grund af de to fantastiske lærere, Simon Krohn og Soham, der har to vidt forskellige tilgange til yoga, og jeg er vildt begejstret for begge.

Mens Soham er meget spirituel og godt kan finde på at tænde en røgelsespind, bruger Simon Krohn i højere grad konkrete teknikker, blandt andet mindfulness. Da jeg var sygemeldt med stress, brugte jeg tit hans CD (mindyourself.dk) med mindfulnessteknikker for at få tankerne til at falde til ro, og da jeg så pludselig fandt ud af, at han rent faktisk underviste og ikke kun fandtes på min CD, blev jeg med det samme hooked på Hamsa.

Og at mindfulness virker, må selv den største skeptiker snart acceptere. I hvert fald kommer der flere og flere forskningsresultater, der dokumenterer det. Min gamle arbejdsplads Kristeligt Dagblad skriver f.eks. i dag om ny forskning fra Aarhus Universitet – og journalisten har også interviewet min gode veninde Sofie, der har deltaget i projektet. Læs her.

Derudover har der været skrevet en del om et nyt forsøg med meditation og yoga, der hjælper traumatiserede krigsveteraner op til filmen ”Free the mind”, der har premiere den 6. juni. Den skal jeg helt sikkert se! Læs mere her.

Eksamen

28. maj 2012:
Som afslutning på instruktøruddannelsen i Fitness World skulle vi op til både en skriftlig og praktisk eksamen, hvor vi skulle undervise et 20 minutters program.
Sådan så min lejlighed ud under forberedelserne i april:

Uddannelsen er på 100 timer fordelt hen over hver weekend i 1,5 måneds tid. Det er altså super intenst og nok også lige i overkanten af, hvad min krop kunne holde til. Jeg var fuldkommen mørbanket, og mine håndled brændte, men der var faktisk også noget fedt i at mærke min krop helt ude i ekstremerne.

I de 100 timer indgår selvstudier og forberedelse af ens eget yogaprogram, som man skal undervise de andre i. Første gang, jeg skulle undervise, var jeg vildt nervøs. Jeg har aldrig prøvet at undervise nogen før, og jeg har enorm respekt for rollen som yogalærer – det er ikke bare noget, man skal lire af. Jeg forsøgte at lægge en masse ærlighed og personlighed i det, og det gik ret godt.

Anatomi var et crash kursus fyldt med fremmedord, filosofien handlede om at forstå yogaens otte grene (dem – og mit forhold til dem – kan jeg skrive om en anden dag) og meditations/åndedrætsdelen gav også et indblik i nogle forskellige teknikker. Men jeg vil meget dybere ned i det hele.

Jeg tog bl.a. uddannelsen for at teste min passion for at undervise i yoga, og jeg lovede mig selv, at hvis den var intakt, skulle jeg prioritere at tage en “rigtig”, certificeret uddannelse. Den i Fitness World koster 3000,- mens en certificeret koster cirka 30.000,- Eftersom testresultatet var, at jeg havde fået endnu mere blod på tanden, søgte jeg ind på Hamsas uddannelse (mere om det i andre posts).
Læs mere om Fitness World-uddannelse på www.markray.dk.

En dag ad gangen

27. maj 2012:
Fire ord har fyldt meget i mine tanker i den her weekend, nemlig “en dag ad gangen”. Dels fordi jeg skulle holde oplæg om det i går, dels fordi det er en af fordelene ved at lave yoga, og dels fordi jeg har haft rigtig nogle gode snakke med rigtig gode folk om det de seneste dage. Jeg er nemlig ikke alene om at have levet alle andre steder end i nu’et i alt for lang tid.

Jeg har – for at tage et eksempel – haft tendens til at bekymre mig lidt for meget om, hvad der mon vil ske i fremtiden. Ske med min elskede familie, som desværre indeholder en med alvorlig sygdom, ske med økonomien omkring min lejlighed, som jeg købte alt for dyrt, ske med kærligheden. Men jeg har efterhånden lært, at den slags bekymringer jo ikke har noget reelt indhold. De gjorde kun, at jeg blev unødigt angst og ked af det, for mange af mine bekymringer blev jo aldrig til virkelighed. De eksisterede kun i mine tanker. Bekymringerne ændrede i øvrigt ikke ved de vilkår, jeg nu engang har, indså jeg langsomt! Uanset hvor meget jeg bekymrede mig om sygdommen hos mit familiemedlem, forsvandt den jo ikke, jeg var magtesløs. Med den accept – at jeg alligevel ikke kan ændre ved bestemte ting – har jeg givet slip på bekymringerne og i stedet begyndt taget en dag ad gangen med de glæder og sorger, der nu engang er.
Nu fokuserer jeg ikke på sygdommen i min familie, men på kærligheden, og at vedkommende trods alt er i live, jeg fokuserer ikke længere så meget på fremtidens økonomi i min lejlighed, men at jeg hver eneste dag knuselsker at bo i den og føler mig tryg og hjemme. Og jeg fokuserer nu på de ting, jeg rent faktisk KAN ændre: mine bekymrede tanker eksempelvis. Jeg fjerner mig fra de ting, jeg ikke bryder mig om.
Det lyder måske simpelt, men for mig har det rent faktisk været en reel revolution at nå hertil. Det har virkelig givet mig fred og ro i sindet at lære at skelne mellem, hvad jeg KAN ændre, og hvad jeg IKKE kan ændre, og så ellers bruge energien på de ting, der gør mig glad.
En af mine metoder har været yoga. Fordybelsen, nærværet og fokus på nu og her. Snart vil jeg skrive et indlæg, der konkretiserer det i forhold til en enkelt yogastilling, altså hvordan jeg konkret bliver mere bevidst om nu’et gennem asana – sanskrit for den fysiske del af yoga, de stillinger, som vi laver på måtten.

Små og store bivirkninger af at leve “En dag ad gangen”:
Jeg er:
- blevet “dårligere” til at multitaske, fordi jeg fokuserer på en ting ad gangen og dermed er mere nærværende over for det, jeg laver nu og her. (Tidligere glemte jeg tit, hvad veninder fortalte mig, fordi jeg ud over at snakke med dem sad og spekulerede over alt muligt andet, jeg skulle nå efterfølgende.)
- er blevet mere overbevist om min (relativt nye) måde at se på mit arbejdsliv, nemlig at smarte ting på CV’et og fancy karrieretitler ikke har værdi i sig selv for mig. At tænke på at få noget på CV’et handler jo, hvad man komme til at lave i fremtiden, og det vigtigste for mig er altså, at jeg har det godt med at gå på arbejde, og at jeg trives i det nu og her. Jeg har desværre prøvet at gå på arbejde med ondt i maven, fordi jeg ikke trivedes, det betød, at jeg til sidst gik alvorligt ned med stress, og det har jeg lovet mig selv aldrig at gøre igen!
- holdt op med at tænke så meget i et nå et mål og i stedet nyde vejen dertil. Både når det gælder meget konkrete ting som eks. cykelture, men også større ting som eks. den yogalæreruddannelse, jeg skal i gang med. Jeg ved ikke, hvor det bringer mig, men jeg vil nyde hver eneste dag undervejs. Og så er jeg helt sikker på, at jeg ender der, hvor jeg skal.
- blevet mere taknemmelig og glad for livet. Ja, det lyder sgu lidt højtravende, men det er bare sådan, det er!
- går knap så meget op i orden = mere rod i min lejlighed:)

Og til sidst et klogt citat:
“Hvis du har et ben i fortiden og et ben i fremtiden, så pisser du på nutiden”

Upside down

24. maj 2012:
En af mine gode veninder har foreslået mig at skrive et indlæg om en yndlingsstilling – med et billede og detaljeret forklaring. Dejligt med input – keep ‘em coming:)

For tiden elsker jeg virkelig at stå på hovedet. (I øvrigt en sætning, som jeg for nogle år siden ikke lige havde forestillet mig, at jeg ville komme til at skrive. Og SLET ikke at komme til at turde dele med andre:) Men jeg føler mig faktisk helt afhængig af det nu… både Sirsasana, Pincha Mayurasana og Adho Mukha Vrksasana.

Jeg har først lært stillingerne i år – så bare det rent faktisk at kunne komme op, giver mig blod på tanden til mere og til at få endnu mere kontrol over dem. De giver mig en følelse af styrke, ro og energi på samme tid. Faktisk tog jeg en dag mig selv i at sidde på arbejde og overveje, om jeg lige skulle gå et sted hen og stå lidt på hovedet.

Hvis man ikke kan dem endnu, kræver det: mavemuskler for at kontrollere kroppen, en god portion tålmodighed (løft langsomt benene op i stedet for at fyre dem af sted) og ikke mindst lidt mod – for det kan godt virke lidt skræmmende med udsigten til at klaske bagover. Men går man langsomt frem og med fuld bevidsthed, sker det næppe – i øvrigt har det jo aldrig været farligt at slå en kolbøtte:)
Man kan også bruge en væg, men det bedste er – i mine øjne – at øve uden, i hvert fald hovedstand, med det samme for at vænne sig til det. Måske på en dejlig, blød græsplæne – det gjorde jeg i Mols Bjerge for nylig:

De to andre tør jeg stadig kun op ad væg… men det skal nok komme!! Der gav jeg da vist lige mig selv en udfordring… :)
Sirsasana II kan jeg også uden væg forresten. Den er jeg bare ikke så vild med endnu, synes stadig, at det gør for ondt i kraniet til, at jeg rigtig kan nyde den…

Gad godt at kunne komme op lige så overlegent og smukt, som Hamsas Simon gør her.

Boblende lykke

22. maj 2012:
“Kære Ida, Vi er super glade for at kunne fortælle dig at vi har optaget dig på uddannelsen 2012-2013 i KBH JUHUUU. KH Soham og Simon”

Jep, det er nogle af ordene fra en mail, der tikkede ind i min indbakke i dag. Jeg er SÅ glad. Jeg er helt sikker på, at det her er en af de vigtigste valg, jeg – indtil videre – har truffet i mit liv. Hamsas yogalæreruddannelse har længe været en kæmpe drøm – det skal sgu fejres!!!

Vejrtrækning og stress

Jeg har i dag undervist min yogaklasse nummer to i Fitness World. “Flow I”. Da det er den første sommerdag længe, tænkte jeg inden, at salen måske ville være helt tom. Men heldigvis var den er flok standhaftige yogier, der troppede op trods sol og fik sved på panden sammen med mig – det er jeg vildt taknemmelig for!

Livet med yoga er stadig ret nyt for mig, men jeg elsker virkelig at give noget af det videre, som jeg holder så meget af ved yoga. Derfor går jeg meget op i ikke kun at udføre en masse fysiske øvelser, men også at tale om alt det, som yoga kan gøre godt for. I dag fokuserede jeg for eksempel på vejrtrækning. Jeg har selv været sygemeldt med stress, så jeg ved, hvordan vejrtrækning kan gøre en kæmpe forskel. Man har en tendens til at trække vejret helt oppe i hals og bryst, når man er presset eller stresset, så derfor fokuserede jeg på at på vejrtrækning helt ned i maven og samtidig på at få gjort det helt bevidst.

Begge mine timer har haft et tema, som kan bruges både på måtten og ude i dagligdagen. Det har er netop den helhed, jeg selv er så begejstret for ved yoga.

Sug i maven

16. maj 2012:
Jeg har i øvrigt netop sendt en ansøgning om optagelse på Hamsas yogalæreruddannelseaf sted – fik sug i maven, da jeg trykkede “send”. Hvis jeg får en plads, betyder det endnu mere fordybelse og et intenst efterår 2012/forår 2013. Håber så meget…..

Endnu en blog…

16. maj 2012:
Jeg har i noget tid tænkt på at lave en yogablog. Hvorfor, når der findes så mange i forvejen?

Fordi yoga bliver en større og større del af mit liv, og derfor har jeg lyst til at dele mine tanker og oplevelser med andre yogalovers. Og som journalist (har bl.a. arbejdet for Poul Nyrup i Bruxelles, og for Altinget og Kristeligt Dagblad på Christiansborg – og nu som journalist i Dansk Socialrådgiverforening) falder det mig ret naturligt at skrive løs, så det har jeg altså tænkt mig at gøre, også selv om der findes massevis af yogablogs i forvejen, og selv om jeg føler mig noget af en kliche (karriereorienteret-kvinde-går-ned-med-stress-og-ender-som-yogalærer).

Men jeg ved, at jeg har begivet mig ud på en livsrejse, og den vil jeg gerne dokumentere undervejs. Rejsen har indtil videre blandt andet ført mig til Indien (hvor bloggens topbillede også er taget):

I det sydlige Goa er der masser af fantastiske yogasteder, både med indiske og internationale undervisere.

Og forbi en yogainstruktøruddannelse med Mark Ray og Louise Justesen i Fitness World i foråret 2012:

Instruktøruddannelse giver adgang til at undervise i Fitness World-kæden – se mere på markray.dk

Mine “medstuderende” fra instruktøruddannelsen i hovedsstand, mig i pincha mayurasana.